Valgmenighedspræst Keld Dahlmann har i et indlæg her i Kristeligt Dagblad den 5. maj gengivet mine synspunkter på en usand måde.
Han skriver, at jeg " ivrigt har afskaffet al tale om dom og fortabelse." Det er ganske enkelt løgn. Jeg ønsker ikke at gå ind i en debat om mine synspunkter med en, der er så uredelig i gengivelsen af, hvad jeg tror og forkynder.
Men af hensyn til læsere, der måtte tro, at Keld Dahlmann er sandfærdig, skal jeg blot citere fra en artikel, jeg skrev om dommen: "Bekendelsen af Kristus, der skal komme at dømme levende og døde, er en umistelig del af vor kristne tro. Først og fremmest, fordi talen om dommen i det hele taget er en umistelig del af enhver sand tale om, hvad det vil sige at være menneske. Kristeligt er talen om dommen en del af det kristne evangelium (...). Den endelig dom er derfor nødvendig, hvis man tror og forkynder skaberværkets genoprettelse og alles frelse. Uden dom bliver den fortabelse, som vi frelses ud af, ikke taget så alvorligt, at frelsen kan være befriende. Kristi genkomst er den glædelige begivenhed, der indebærer dom og genoprettelse. Ved dommen afsløres og dømmes mine svigt og mine onde gerninger. Ved dommen bliver det skyldige menneske først kendt skyldigt og får derefter rakt den ufortjente og uventede nåde (...). Ved frikendelsen af den skyldige for Jesu Kristi skyld møder vi Guds kærlighed, der overgår al forstand." (Fra "Store ord i nyt format", Unitas 2002, men jeg kunne henvise til talrige andre steder i, hvad jeg gennem årenes løb har skrevet).
PÅ SAMME MÅDE med talen om fortabelse. Jeg har aldrig givet udtryk for andet end, at fortabelsen er min egen nutidige virkelighed, hver eneste gang jeg ikke lever i overensstemmelse med lov og evangelium, og at fortabelsen er den virkelighed, som Jesus Kristus ved sin forsonergerning henter Guds skabte og faldne menneskehed ud af. Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte.
Jeg er klar over, at Keld Dahlmann og jeg ser forskelligt på dom og fortabelse, men det er ikke det samme som, at jeg skulle afskaffe al tale om dom og fortabelse. Men naturligvis er det lettere at fordømme synspunkter, man selv opfinder og tillægger andre, end at gå ind i en alvorlig drøftelse om dem.
Jeg forsøger at sammentænke talen om dom og fortabelse med troen på og håbet om Jesu Kristi forsonergernings altomfattende betydning og troen på Bibelens forkyndelse af alle tings genoprettelse. Jeg fastholder troen på, at Gud er en kærlig Gud, der har åbenbaret sig i Jesus Kristus, og jeg synes, at det er synd, at det kristne evangelium kan rejse så mange aggressioner hos en, der er sat til at forkynde det.
Og til sidst: Jeg er glad for, at det er Jesus Kristus som dommer og frelser og forsoner, jeg skal møde på dommens dag, og ikke Keld Dahlmann.
Kaj Mogensen,
sognepræst,
Hedegårdsvej 40, Bedsted Thy