Lad nu være med at lave om på det med kirkelig vielse

Man kan ikke få højtidelighedsstemningen fra kirken transporteret ud i det fri til det personlige yndlingssted via præsten i sin sorte kjole og "Det er så yndigt", skriver Gudmund Raks Pedersen

I debatten om vielse af homoseksuelle i kirken og nu også i snakken om udendørs kirkebryllupper (for øvrigt noget af en selvmodsigelse!) høres gang på gang den holdning, at såvel konsekvensen som løsningen på det hele skulle være at få vielsesmyndigheden lagt hos den borgerlige myndighed alene og således i princippet få vielserne virkeligt ud af kirken.

Lad nu være! Det er ingen løsning på noget som helst, for folk vil i kirke. Der er en klar nedgang i antallet af kirkelige vielser i disse år. Jeg ved det godt. Det skyldes primært finanskrise og andre forbigående fænomener. Det gennemgående træk i dette land gennem 1000 år er, at folk vil i kirke.

LÆS OGSÅ: Folkets ønsker skal fastlægge ceremonier

Når livet bliver for stort til, at det kan være derhjemme, når der er højtid i det personlige liv, og det er der nu engang indimellem, uanset hvad og hvor fladt vi så end måtte tænke og tro anno 2012, så må vi op i kirken til dåb, konfirmation, bryllup og begravelse.

Hvis det virker, så lad være med at reparere det! Lad nu være med at lave om på det med den kirkelige vielsesmyndighed. Det løser ingen verdens ting. Løsner højst lidt ved båndet mellem folk og kirke. Og det er der vel ingen grund til? Folk vil alligevel have bryllup (og alt det andet) i kirken, hvis det skal være rigtigt. Borgerligt viede kommer slet ikke så sjældent og får på festdagen en kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab og holder det, som på godt dansk hedder bryllup.

De store fester begynder i kirken. Når der nu (igen) snakkes om, at man skal kunne få kirkebryllup i det fri (haven, heden, havnen og så videre), så tror jeg, det hviler på den fejlantagelse, at man skulle kunne få hele højtidelighedsstemningen fra kirken transporteret ud i det fri til det personlige yndlingssted via præsten i sin sorte kjole og Det er så yndigt uden akustik. Det kan man ikke. Det kan næsten kun blive en skuffelse.

Lad nu være! Og lad os nu bare blive ved med at gå i kirke, med alt hvad vi har af både stort og småt, det største ikke mindst, og blive rummet herinde med det hele og gå ud herfra med Guds velsignelse.

Gudmund Rask Pedersen,sognepræst,Husoddebakken 58, Horsens