I SØNDAGS prædikede jeg om forskellige former for besættelse og udpegede coronavirussen som en slags besættelsestrop, der er trængt ind over vores grænser, hvor den truer liv og forstyrrer samfundslivet.
Det indtryk blev kun forstærket efter det pressemøde, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede Danmark ned i foreløbig 14 dage. Som det er typisk ved besættelser, kommer forsamlingsfriheden under pres, og forsamlinger på over 100 mennesker står nu til at blive forbudt. I modsætning til forløbet efter den tyske besættelse af den 9. april 1940 bliver der imidlertid ikke tale om nogen samarbejdspolitik. Corona skal bekæmpes og ikke rækkes en lillefinger.
Det er heller ikke sådan, at corona har givet anledning til en samlingsregering på tværs af de politiske fløje, som det var tilfældet i 1940, men der er samling omkring regeringen fra alle sider. Mette Frederiksen har ikke opnået Thorvald Staunings (S) landsfaderlige status, men hun viser statsmandspotentiale.
Roligt, værdigt og stålsat uden dikkedarer og udenomssnak delte hun situationens alvor med sine landsmænd på pressemødet den 11. marts.
TIL FORSKEL FRA TIDEN under Besættelsen er der ej heller indført rationeringsmærker, men i lyset af stormløbet på fødevarebutikkerne onsdag aften, har regeringen talt om et muligt indgreb mod hamstring.
Får vi ikke rationeringsmærker, begynder butikkerne og myndighederne måske snart at rationerne varerne.
Og nu hvor vi er i gang med parallellerne, så er Christian X’s opfordring til sit folk den 9. april 1940 fuldt ud gyldig i den aktuelle situation:
”Under disse for vort fædreland så alvorlige forhold opfordrer jeg alle i by og på land til at vise en fuldt ud korrekt og værdig optræden.”
Det er som talt ud af Mette Frederiksens mund 80 år senere. Vel er der forskel på besættelser, og corona er ikke Nazityskland, men visse ligheder fornægter sig ikke.
Ser vi længere tilbage, er der også tradition for en særlig kirkelig indsats, når riget stander i våde. Der er gode grunde til, at gudstjenesterne aflyses, men der er godt nok brug for forbøn.
Således var det engang skik, at man i krise – og dyrtid bad den såkaldte litanibøn, som stadig findes i ritualbogen.
”Litani” kommer af græsk og betyder ”bøn om hjælp”. Der er typisk en forbeder, som anråber Gud, mens de øvrige tilføjer: ”Forbarm dig over os!”.
Man kan nok ikke forvente at finde litaniet som en del af coronabekæmpelsen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, men litaniet kunne passende nævnes på Kirkeministeriets og stifternes hjemmesider. Foldede hænder er også hjælpende hænder.
Vi lever i underlige tider. Der er gået corona i det hele, men alle kan vi yde modstand mod besættelsen. Engang var der kun et fåtal af danskerne, som tilsluttede sig modstandsbevægelsen. I dag er der forhåbentlig et flertal. Omkostningerne er også ulig lavere. Det kræver bare en smule omtanke, hygiejne og selvbeherskelse.
Jesper Bacher er sognepræst.