Lad os få autoritet og faste rammer tilbage

Tror vi stadig på, at friheden trives bedst uden autoritet og faste rammer? spørger Sørine Gotfredsen i dagens mediekommentar

I onsdags talte tidligere biskop Kjeld Holm (billede) og valgmenighedspræst  Johan Christian Nord om den tidligere digter og præst Jakob Knudsen, der døde for 100 år siden.
I onsdags talte tidligere biskop Kjeld Holm (billede) og valgmenighedspræst Johan Christian Nord om den tidligere digter og præst Jakob Knudsen, der døde for 100 år siden. Foto: Jacob Ehrbahn/ritzau.

DET ER 100 ÅR SIDEN, digter og præst Jakob Knudsen døde, og i onsdags blev han diskuteret på P1 i programmet ”Tidsånd”.

Her forklarede valgmenighedspræst Johan Christian Nord, hvordan Jakob Knudsen på profetisk vis forudsagde, at vi ville komme til at miste orienteringen og forveksle ydre frihed med den indre.

Knudsen fastholdt, at den indre åndsfrihed skal eksistere i en ydre orden, og han var kritiker af ungdomsoprør og reformpædagogik, længe før den slags indfandt sig. Han repræsenterede ifølge Nord en blanding af hårdhed og mildhed – den tredje ting – nemlig den sans for ånd, kraft og vilje, som i dag synes en kende nedsunken i relativisme, lighedsideologi og dyrkelse af det antinationale.

Man forstår, hvorfor Jakob Knudsen, der har skrevet den højt elskede (og milde) salme ”Se, nu stiger solen” ikke er lige populær alle steder, for hans livssyn har længe været umoderne i troen på, at mennesket ikke bør dyrke sin egen idealisme.

JAKOB KNUDSEN BLEV således aldrig del af det moderne gennembrud, og den interessante samtale på P1 mellem Johan Christian Nord og tidligere biskop Kjeld Holm ledte tanken hen på et eksperiment, som TV 2 netop har afviklet.

I programmerne ”Pisk eller gulerod” er to 7. klasser i Galten ved Aarhus i tre måneder blevet udsat for hver sin form for undervisning. I den ene klasse foregik den traditionelle tavleundervisning med håndtryk og disciplin, og i den anden blev eleverne gennem løse rammer og gruppearbejde opfordret til at tage ansvar for hinandens læring og trivsel. Igen – det handler om forholdet mellem indre frihed og ydre orden. Skal man sættes fri af autoriteten for at kunne udfolde sig, eller kan man netop under klar styring udvikle sig bedst?

ET SLAGS SVAR LEVEREDE TV 2 i mandags, hvor det viste sig, at klasserne fagligt set lå tæt, men at de havde lært på forskellig vis. Mens pisk-klassen var stærkest i konkret viden, rummede gulerods-klassen mere selvstændig tænkning, hvilket lyder som en populær forudbestilt konklusion, og man ville for eksempel gerne vide, om de kvikke elever i gulerods-klassen blev trukket ned i niveau i forsøget på at hale de svagere kammerater med.

Finere nuancer optræder sjældent i tv-eksperimenter, hvor man ofte sidder tilbage fyldt til randen med ubesvarede spørgsmål, men at man overhovedet gennemfører projektet viser, at vi konstant kredser om forholdet mellem individ og frihed.

I TEOLOG Knud Nyboe Rasmussens nye bog om Jakob Knudsen siges det, at vi netop nu bevidner det modernes sammenbrud, hvilket gør Knudsen meget vedkommende, og man må da også sande, at gulerods-lærerne på TV 2 i glimt syntes at dyrke en ideologi fra en svunden lillafarvet tid.

Tror vi stadig på, at friheden trives bedst uden autoritet og faste rammer? Eller begynder vi igen med Jakob Knudsen at ane, at ånd, kraft og vilje netop blomstrer, når man ved, hvad man står i forhold til? Store ånder har det med at vende tilbage, og Jakob Knudsen ligner lige nu den rette ånd i rette tid.

Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.