Lad os gøre Valdemarsdag til Danmarks nationaldag

Atter har Norge fejret sin årlige nationaldag den 17. maj med glædesfest, folkelig samling, fuld musik og det norske flag i hele landet samt hos nordmænd bosat i udlandet. Is, kager, pølser, brus (sodavand) og meget andet godt til ganen samt et godt aftenmåltid, hvor der er gjort noget ud af det.

Gratulerer med dagen, som enhver nordmand siger, også vi andre, der har en relation til landet og dets folk. Hvor ofte gratulerer vi os selv med Danmark og det land, vi er født i eller kommet til? Nej, vel, det gør vi ikke.

Bevares, vi har Grundlovsdag, hvor de heldige har en halv fridag fra arbejde, og politikerne har travlt med at komme rundt i landet og holde Grundlovstaler fra den tidlige morgenstund. Ofte er der sparsomt folkeligt fremmøde, og vi får et firesekunders indslag i nyhederne, hvor vi mest af alt hører den enkelte politikers partipolitiske holdninger, og hvor mange taler den enkelte har nået på dagen rundt om i det ganske land. Gab!

Jo, det er absolut godt at fejre Grundlovsdag, for vi hylder Grundloven og dermed demokratiet, samt retssikkerheden for befolkningen og stabiliteten i vort land. Der er sandelig meget at fejre, og være taknemmelig for, i forhold til at leve i et stabilt, frit, ordentligt og sammenhængende samfund.

Men i Danmark kunne vi bruge en festdag, hvor vi fejrer det land, vi lever og bor i eller er rundet af. En glædens dag, hvor vi kan sænke skuldrene, samles på kryds og tværs og glædes over, at være så heldige at bo i et frit, stabilt, rigt, godt og oplyst samfund med et utal af muligheder. Alt sammen grundlagt af ældre og forgangne generationer med levekår og livsvilkår, som har været så markant anderledes end dem, vi kender til i dag. Til nuværende generationers fordel.

For 110 år siden fik vi Valdemarsdag. Indtil 1948 var Valdemarsdag en skolefridag, og der blev holdt valdemarsfester rundt om i hele landet. Folk pyntede sig og omgivelserne blev pyntet. Måske endda med lokale konkurrencer om den flotteste udsmykning i et butiksvindue. Efterhånden er det vel mindretallet der er opmærksomme på Valdemarsdag, og den står såmænd heller ikke længere trykt i en papirkalender. Således kan historien også udslettes. 

Jeg vil foreslå, at vi vækker Valdemarsdag til live igen og gøre den til en national fridag. En Danmarksdag. Det vil være en smuk nationaldag, altid den 15. juni, blot ti dage efter Grundlovsdag, tæt på midsommer og et halvt år før julen, der repræsenterer vor tidsregning samt troskulturelle arv og nådige samfundsudvikling.

Valdemarsdag rækker tilbage til år 1219, da Dannebrog fald ned fra himlen ved Lyndanisse i Estland. Danernes klæde, vores alles smukke samlende nationale symbol, som vi benytter ved fest, glæde og sorg.

Nationaldagen kunne fint udfoldes som en lille kopi af det, nordmændene praktiserer på deres 17. maj. En landsdækkende folkefest, der også skulle sendes direkte fra gennem dagen på DR. Til lands, til vands og fra luften. Journalister fra DR udsendes til hele det ganske land og dækker festligheder, pyntning, folk i deres stiveste puds og Danmarks forskellige egne, små som store, med deres særlige kendetegn og mangfoldighed udi i geografi, natur, ås, hede og enge, flora og fauna, mad og drikke, klædedragter, musiktraditioner, korsang, skoleorkestre, børneoptog, dialekter, historie, samfundsliv – ja, kun fantasien sætter grænser.

Derved kunne vi måske også komme nogle af de udskammende udtryk til livs som udkantsdanmark, den rådne banan og andre generelle nedsættende fordommene om steder, hinandens liv og tilværelser. I virkeligheden ville alle blive klogere i forhold til hinanden og det land vi bor og lever i, til fælles glæde og gavn.

Danmark er et lille land, men hold da op hvor er der langt fra hovedstaden til Jylland, selv her i det enogtyvende århundrede, hvor vi endda hurtigt kan komme frem via et par broer.

Et par timer kan gøre meget ved det, men endnu mere kan en årlig Danmarksdag, endda med fejring og festlighed til samlende glæde og opmuntring.

Karin Welling er ergoterapeut.