Prøv avisen
Etisk set

Professor i psykologi: Lad os kæmpe for omklædningsrum og fællesskabers styrke

Omklædningsrummet er også et rum for solidaritet, grin og genuine fællesskaber, skriver Lene Tanggaard i dagens Etisk set-klumme

Forleden fandt jeg mig selv i et passioneret forsvar for omklædningsrum. I ved, den slags, hvor man tager tøjet af sammen, måske flere gange om ugen, for at komme i gang med gymnastik, fodbold, håndbold eller noget fjerde. Det er ikke, fordi jeg er specielt ekshibitionistisk, men når man ofte ser hinanden på den måde, bogstaveligt talt blottet, så har man noget sammen.

Det er svært at skjule sig, og der er ingen grund til det. Ingen steder har jeg personligt oplevet solidaritet mellem kvinder som i et omklædningsrum. Ingen steder har jeg grint så meget og så længe. Der er ting, der kun kan siges i et omklædningsrum. I folkemunde siger man da også, at når en træner mister omklædningsrummet, så mister han holdet. Mon DBU undervurderede omklædningsrummets styrke, da de måtte aflyse landsholdskampen mod Sverige forleden?

Det var nu ikke kun kvindefodbold, der fik mig til at tænke på omklædningsrummet. Jeg fik også en opringning fra en journalist, der ville have mig til at sige noget om vores tilsyneladende stigende søgning mod genuine fællesskaber. I København synger de nu morgensang fra Højskolesangbogen hver onsdag morgen på Hovedbiblioteket.

Højskolerne og efterskolerne oplever en kontinuerlig tilgang af nye elever. Selvom disse frie skoleformer umiddelbart forsinker processen frem mod færdiggørelse af studier. Hvorfor har den type samvær noget at tilbyde os mennesker? Hvorfor tropper 200 mennesker op på Hovedbiblioteket en kold onsdag formiddag, når de kunne blive væk og lave en Facebook-opdatering i stedet?