Danmarks ungdom er på vej mod en afgrund. Vores samfund udvikler sig så hurtigt, at vi unge ikke længere kan følge med. Vi skal være klogere, hurtigere, smukkere, tyndere og mere unikke – vi skal være bedre. Og mens jeg og alle de andre unge mennesker knækker sammen af stress, angst og depression, kvitterer regeringen vores hårde arbejde med nedskæringer på SU og et uddannelsesloft.
Det ser ikke ud til, at udbrændte 18-årige vil blive anerkendt på Christiansborg i den nærmeste fremtid som et seriøst samfundsproblem. Så vi må selv starte oprøret. Råbe højt om alt det forkerte og kræve vores ungdom tilbage.
Dette er også mit bedste råd til alle mine med-unge, og især til mine med-gymnasieelever. Råb nu højt om det forkerte, og sig fra over for præstationskulturen. Det er jo, som om vi ikke længere bare må være unge, selvom det nærmest er et fuldtidsarbejde i sig selv. Nok er det en kliché, men det er jo netop nu, at vi skal finde os selv. Realisere os og udvikle os til bedre mennesker. Derfor tror jeg, det er vigtigt at tvinge sig selv til ikke at købe præmissen om, at man hele tiden skal være den bedste.
Sig derfor fra over for kammerater, forældre og lærere, når snakken gang på gang går på karakterer, kalorier, og crossfit, og spørg så dig selv: Vil jeg være en del af statistikken? Vil jeg være en i de mængder af drenge og piger, som knækker sammen på universitetet? Nej, vel?
Hold hellere fast i din integritet med begge hænder i et samfund, som konstant prøver at påvirke os til at præstere i stedet for at give os tid og plads til at udvikle os som mennesker. Selvfølgelig er det nemmest bare at gøre som de andre. Men så må man øve sig.
Jeg øver mig i at være glad for et 7-tal, i at spise et stykke kage uden at skamme mig og i at sige nej tak til tilbud, når kan jeg kan mærke, at mit hoved er ved at være fyldt godt op. Og måske: Hvis vi alle sammen øver os i at sige fra over for præstationspresset, så kan vi sammen skabe en sundere, rummeligere og mere frugtbar ungdomskultur.
Sarah Jane Kok er gymnasieelev.