Nogle debatter synes at lægge op til for eller imod, og så lægger man ellers hinanden til rette i kasserne: konservativ-progressiv; højre-venstre; fortid-fremtid.
Selvfølgelig kan en vielse foregå andre steder end i en kirke. Det sker allerede, og i mange år har vi været tilbøjelige til at mene, at kirkerummet var det rette sted.
LÆS OGSÅ: Kirkeminister åben for vielser i det fri
Vi kan sagtens drøfte muligheden af at holde vielser uden for kirkerummet. Men vi bliver nødt til at gennemtænke det musikalske, og hvilke ord der skal siges. For mig er det i hvert fald helt klart, at det nuværende ritual ikke ville kunne bruges andre steder end i kirken.
Vi har for kort tid siden fået ritualet for vielser af par af samme køn. Nye ritualer lægger også op til, at gamle ritualer overvejes og evalueres. Vi biskopper har tænkt os at arrangere en liturgikonference, der først og fremmest skal se grundigt på ritualerne i ritualbogen fra 1992.
Selv håber jeg, at det kunne blive første trin hen imod et permanent salmebogs- og liturgiudvalg i folkekirken. Sådan et udvalg kunne være med til at inspirere og vejlede i en tid, der er præget af glæde ved ritualer og ved eksperimenter med nye udtryk. Det ville forhåbentlig også give musikere, digtere og alle os andre indblik i, at traditionen altid er under udvikling.
Når vi grundigt har gennemdrøftet, hvordan vielser uden for kirkerummet kan udformes, og hvordan vi forestiller os, at det praktisk skal udføres, er det naturligt at overlade ansvaret fuldt og helt til den enkelte sognepræst.
Foreløbig drejer det sig om at etablere en god samtale om, hvad dette vil betyde for den kirkelige handling. Hvilke fordele og nye udtryk kan det føre med sig, og hvad mister vi ved ikke at bruge kirkerummet?
Vi bliver også nødt til at forhøre os om, hvordan myndigheder og befolkningen som helhed ser på vielser i det offentlige rum. Det er vigtigt at tænke med, hvad mennesker vil mene om, at det fælles rum privatiseres.
Jeg kunne godt forestille mig en forsøgsordning, men som i andre væsentlige og fælles spørgsmål bør vielser uden for kirkerummet i sidste ende være noget, der er bred enighed om stifterne imellem.
Foreløbig gælder det om at holde debatten levende og skabe samtalerum og forsøge at undgå automatpilot. Vi kunne komme til at overraske hinanden med fornyede tanker!
Peter Skov-Jakobsen er biskop i Københavns Stift