VIL VI SÆTTE KOMMA før en ledsætning eller ej? Det er spørgsmålet. Kommaet før ledsætninger kalder Dansk Sprognævn et startkomma. Vælger vi at sætte startkomma, følger vi de gamle kommaregler fra 1918. Vælger vi ikke at sætte startkomma, følger vi Dansk Sprognævns anbefaling fra 1996.
Jeg understreger at jeg selv ikke sætter startkommaer. Synes du at der mangler en masse kommaer i dette debatindlæg? Der mangler ikke et eneste.
Det er problematisk at Dansk Sprognævn anbefaler et komma som ikke bliver fulgt af ret mange. Jeg anbefaler Sprognævnet og Kulturministeriet at revidere det gældende regelsæt - og afskaffe startkommaet.
Jeg har 20 års erfaring med at undervise i kommaer. Langt de fleste af mine kursister kommer fra firmaer hvor man følger de gamle kryds og bolle-kommaregler fra 1918. Det er startkommaet der volder problemer - ikke komma ved præciseringer, opremsninger, sideordninger og indskudte sætninger.
Hvis man lader de gamle kommaregler være enerådende, får vi ikke en bedre eller lettere kommatering. Men hvis ikke det er vejen frem at tage et skridt tilbage, hvad skal man så gøre?
Sprognævnets anbefaling har ikke virket fordi den aldrig har fået en enerådende plads. De gamle kommaregler fra 1918 blev hverken afskaffet i 1996 eller i 2004, hvor man havde chancen.
En anden årsag ser jeg i uddannelsessystemet. Hvis universitetslærere, seminarielærere og skolelærere aldrig har lært at identificere en ledsætning og dermed fravælge et startkomma, kan de ikke undervise i det. Mange holder sig til de gamle kommaregler, som de selv engang har lært. Det er nemmest.
Sproget udvikler sig hurtigt, men måden at sætte komma på ønsker mange ikke at ændre. Mange hylder nemlig de kommaregler som vi stort set kun deler med tyskerne. Hvorfor ikke læne sig op ad norsk, svensk, engelsk, fransk, spansk og italiensk kommatering?
En tredje årsag til at Sprognævnets anbefaling ikke har virket, er at man ikke selv konsekvent har vist vejen. Her tænker jeg for eksempel på Jørn Lund, nuværende formand for Sprognævnet, som ikke følger Sprognævnets anbefaling. Det er problematisk for Sprognævnets troværdighed.
Jeg foreslår at Sprognævnet og Kulturministeriet afskaffer startkommaet. Det giver bedre tekster med færre kommaer til at forstyrre læsningen.
Da jeg som gymnasielærer i 1990'erne rettede danske stile, viste det sig hurtigt at startkommaet var det store problem. Eleverne havde lært at sætte startkomma i folkeskolen (der var langt mellem de elever der havde hørt noget om det nye komma). I langt de fleste stile ”manglede” der startkommaer.
Det får mig til at konkludere at hvis folkeskolelærerne slutter med at forsøge at lære eleverne at sætte startkommaer, vil vi i den efterfølgende skole- og uddannelsestid og på arbejdspladserne ikke have nævneværdige problemer med kommaer. Og så er det ude med kommakrigene.
Jane Hansen, direktør, cand.mag., Turbinevej 26, Hellebæk