Prøv avisen
Mediekommentar

Lad os trods alt tro på fremtiden

Selvom der igen falder bomber i Syrien, og der generelt dominerer et pessimistisk syn på fremtiden, er det vigtigt at bevare optimismen, mener Leif Hjernøe i dagens mediekommentar. Foto: Louai Beshara/AFP/Ritzau Scanpix

På trods af trusler om klimakatastrofer, atomkrig, overbefolkning og flygtningestrømme er der gode grunde til at bevare et optimistisk syn på fremtiden, skriver Leif Hjernøe

Weekenden begyndte ellers meget tidligt lørdag morgen med de nedslående meddelelser om, at der igen affyres missiler mod militære mål i Syrien. ”Vi” er i krig, uanset om ”vi” vil vide af det eller ej. Død og ødelæggelse truer vores fornyede håb til det forår og den sommer, som mange af os syntes vi blev snydt for i 2017.

I den forgangne uge var der lykkeligvis også eksempler på, at der trods alt er mange og meget gode grunde til at tro og håbe på fremtiden. Der udgives også bøger, udsendes også udsendelser i radio og tv og udtænkes også idéer, som har at gøre med tillid, omsorgsfulde hensigter og ansvarsbevidste medmenneskelige hensyn.

Der er positive tendenser i tiden, som afspejler sig i helt nye bogtitler som ”Solidaritet og håb – et blik på landsbyliv i Ghana” af Vivian Rose, ”Håb – et forsvar for fremtiden” af Kristian Leth og sidste års udgivelse af Tor Nørretranders ”Se frem”. Tre bøger der bryder med den alt for dominerende pessimisme og det sortsyn, som synes at fascinere mere end det modsatte.

Medierne bombarderer os først og fremmest med angstfremkaldende, deprimerende og demoraliserende nyheder og oplysninger om alt det, der truer os i tiden.

Betydningen af globalt omfattende frivillige indsatser, det internationale samarbejde og de uegennyttige bestræbelser på at opmuntre nye generationer til at erstatte fremtidsfrygt med fremtidshåb underbelyses.

At appellere til alle slags kreative, konstruktive og konkrete menneskekærlige holdninger har dog været den prisværdige målsætning for den lille P1-serie, der under den sigende fællestitel ”Dommedag aflyst” fandt sin slutning i lørdags. Med fare for at blive anklaget for at være naiv jubeloptimist havde Liv Thomsen med henvisning til litteratur som ovennævnte sat sig for at påvise, at der faktisk er ”mere grund til optimisme end nogensinde”.

Som et eksempel på, hvordan vi kan bevæge os ind i, hvad Tor Nørretranders kalder for ”en højteknologisk stenalder”, vil jeg her lige nå at henvise til sidste uges stærkt opmuntrende amerikanske dokumentarprogram fra 2015, der i onsdags blev sendt af DR3 under titlen ”Vild videnskab: Elektricitet til folket”.

Seerne kunne her følge, hvordan en lille gruppe ingeniører, teknikere og buddhistiske munke helt bogstaveligt lagde rygge til at bære solcelleanlæg tværs over en bjergkæde i Himalaya for – igen helt bogstaveligt – at give en lille bjerglandsby et nyt lyssyn på livet. Jeg skal sent glemme de store børns jubel over, at de i fremtiden vil kunne læse lektier efter mørkets frembrud.

Der var håbefulde julelys i deres glade øjne! De dansede natten lang trods trusler om klimakatastrofer, atomkrig, overbefolkning og flygtningestrømme. Som Vivian Rose også betoner det i ovennævnte foto-bog: Ved at satse på dagliglivet i både leg og arbejde, kan man i Ghana finde håb til efterfølgelse også for os i den industrialiserede del af verden.

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder.