Læg nu debatten om aktiv dødshjælp død

Det er selvmodsigende, når man siger, at den enkelte selv må beslutte sig angående aktiv dødshjælp. For i samme øjeblik en person ønsker aktiv dødshjælp, skal en anden person jo udføre handlingen og involveres i tilfældet, mener Nanna Drejer

Vi har efter min mening en udmærket sundhedslov, der sikrer døende en værdig død, og hverken Det Etiske Råd, Folketinget eller Lægeforeningen ønsker at ændre denne lov. Så forhåbentlig er diskussionen om lov om aktiv dødshjælp lagt død, skriver speciallæge.
Vi har efter min mening en udmærket sundhedslov, der sikrer døende en værdig død, og hverken Det Etiske Råd, Folketinget eller Lægeforeningen ønsker at ændre denne lov. Så forhåbentlig er diskussionen om lov om aktiv dødshjælp lagt død, skriver speciallæge.

I EN HELSIDESARTIKEL i Kristeligt Dagblad den 18. januar fortælles under overskriften ”Intet står over et menneskes ønske om at dø” om den belgiske læge Marc van Hoey, der går ind for aktiv dødshjælp.

I artiklen slår Marc van Hoey til lyd for, at det er den enkeltes ret at beslutte, hvornår vedkommende ønsker at dø, og at ingen religion skal kunne forhindre dette. Nej, selvfølgelig skal ingen religion eller noget andet end personen selv bestemme, hvornår vedkommende ønsker livet slut.

Men - og der er et stort men! - uanset hvor mange læger, Marc van Hoey inddrager i beslutningen om aktiv dødshjælp til en person, der ønsker at dø før tid, kan personen ikke bare lægge dette ansvar over på et andet menneske og lade denne udføre handlingen.

Derfor er det efter min mening selvmodsigende, når Marc van Hoey udtaler:

”Det er den enkeltes ret til at beslutte det (aktiv dødshjælp). Ingen kan gå imod eller blande sig i det.”

For i samme øjeblik en person ønsker aktiv dødshjælp, skal en anden person jo udføre handlingen og involveres i tilfældet.

Herved rykker ansvaret fra A (personen, der ønsker livet slut før tid) til B (personen, der skal udføre den aktive handling).

Ens livsafslutning må man selv tage ansvar for, og ikke med en lov om aktiv dødshjælp begære en anden til at gøre livet slut før tid. Herhjemme har man mulighed for at udfylde et ”livstestamente” og derigennem tilkendegive, at man ikke ønsker livsforlængende behandling (læs mere herom på sundhed.dk).

IFØLGE SUNDHEDSLOVEN paragraf 25 er det lovligt at ophøre med eller undlade en behandling, som ikke gavner den pågældende.

En uafvendeligt døende patient kan i henhold til nævnte paragraf i Sundhedsloven også fuldt legalt modtage de smertestillende, beroligende og lignende midler, som er nødvendige for at lindre patientens tilstand, selv om dette kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet.

Vi har efter min mening en udmærket sundhedslov, der sikrer døende en værdig død, og hverken Det Etiske Råd, Folketinget eller Lægeforeningen ønsker at ændre denne lov. Så forhåbentlig er diskussionen om lov om aktiv dødshjælp lagt død!

Nanna Drejer, speciallæge i intern medicin og geriatri, Præstevænget 30, Svendborg