Læge og medlem af Det Etiske Råd: Fri abort vil meget snart handle om, hvilket barn man vil have

Om få år vil gravide allerede i uge 10 formentlig med en simpel blodprøve kunne se, om deres kommende barn har brune øjne, en høj IQ eller om det har en risiko for at få skizofreni. Vi risikerer at ende med et selektionssamfund, advarer læge og medlem af Det Etiske Råd Ida Donkin

Læge og medlem af Det Etiske Råd: Fri abort vil meget snart handle om, hvilket barn man vil have
Illustration: Rasmus Juul.

”Nogle siger, at det er nødvendigt med nuancer i spørgsmålet om abort. Jeg er ikke enig.” Det skrev statsminister Mette Frederiksen (S) på Facebook for et år siden. På trods af statsministerens opfordring til at lukke debatten, har aborten været genstand for megen debat i den seneste tid. 

Især i USA er abortspørgsmålet betændt, efter at et læk fra Højesteret viste, at der er et dommerflertal for at underkende afgørelsen ”Roe mod Wade” fra 1973, som i princippet sikrer amerikanske kvinder ret til abort frem til cirka den 24. graviditetsuge. Dermed er vejen måske banet for strammere abortlove i nogle amerikanske delstater. 

Også herhjemme har der været heftig debat om abort, og især grænsen for, hvornår fri abort skal være tilladt, bliver diskuteret, fordi Verdenssundhedsorganisationen WHO i april anbefalede at afskaffe tidsgrænserne for abort. Selvom flere debattører har foreslået at ændre tidsgrænsen, holder partierne på Christiansborg dog fast i grænsen på 12 uger, som det fremgik af Kristeligt Dagblad i mandags den 9. maj. 

Alligevel er tiden inde til at diskutere abort, mener Ida Donkin. Hun er læge og er i gang med hoveduddannelsen i gynækologi og obstetrik og siden januar også medlem af Det Etiske Råd. Hun er glad for, at de politiske partier ikke bare foreslår en ny grænse for abort, for abortdiskussionen kræver tid og eftertænksomhed. ”Samfundet har ændret sig meget, siden vi fik fri abort for 50 år siden, og derfor må vi overveje, om vi stadig står det rigtige sted.” 

Især er sundhedsvæsenet blevet langt bedre til at undersøge, om fostre har sygdomme og misdannelser, ligesom vores syn på kvinders og børns rettigheder ændret sig. Derfor kan det ifølge Ida Donkin ikke nytte blot at afskaffe debatten om abort. For selvom de fleste danskere er enige om at fastholde retten til fri abort, så er vi nødt til at diskutere rammerne for, hvordan den rettighed skal praktiseres. De færreste vil for eksempel mene, at fri abort skal være tilladt helt frem til fødselstidspunktet.

”Jeg ved ikke, om jeg nødvendigvis synes, vi skal ændre den nuværende grænse i 12. uge, men debatten er vigtig,” fastslår Donkin. 

Et unødigt tidspres

Som læge har Ida Donkin mødt mange, som ikke er blevet lykkelige over at se to streger på graviditetstesten. Fælles for langt størstedelen er, at de står i nogle svære etiske dilemmaer, som kræver tid. 

Grænsen på de 12 uger gør somme tider, at læger føler, at de må presse de gravide til at tage en forhastet beslutning, fordi der ikke er tid til at mærke, om man får en tilknytning til fosteret og til at tage en grundig samtale om, hvordan der kan blive plads til et barn med hjælp fra familie og venner.

”Hvis man kunne tage et par uger ekstra til den samtale, tror jeg vi ville kunne undgå nogle aborter,” siger Donkin.

Foto: Kaare Viemose

Det problem støder hun i høj grad også på i forhold til det, der kaldes senaborter. For selvom aborten kun er fri til den 12. uge i Danmark, er der en såkaldt samrådspraksis, som betyder, at man efter den 12. uge kan søge om tilladelse til at afbryde graviditeten indtil den 22. uge. 

I dag er der er tilbud om en undersøgelse for misdannelser omkring uge 20, og hvis der er tegn på misdannelse, bliver man tilbudt forskellige prøver og analyser. Hvis den gravide så kommer frem til, at hun ønsker abort, skal det så også først drøftes i samrådet.

”Der er nogle gange et så stort tidspres, at parrene ikke får tid til at få talt om, hvad de skal stille op med risikoen for, at barnet får en sygdom. Derfor bør vi se nærmere, om grænsen er lidt snæver,” siger Ida Donkin. 

I abortsamrådene er det to læger og en socialjuridisk medarbejder, der skal tage stilling til, om en graviditet kan stoppes.

”Vi lægger et stort ansvar på få personer, og vi bør overveje, om de kan klædes bedre på. For der en risiko for at frasortere nogle børn, der kunne have fået et godt liv. Det er ulykkeligt både for forældrene, sundhedspersonalet og barnet.”

Hvornår har livet værdi? 

Et af de store etiske dilemmaer i abortspørgsmålet er kvindens ret til abort over for barnets ret til liv. I WHO’s anbefaling om at fjerne grænsen for abort er fokus meget snævert på kvindens sundhed, mens vi i Danmark har en mere balanceret vægtning mellem kvindens og barnets ret, mener Ida Donkin.

Hun mener dog ikke, at fosteret er et menneske allerede fra undfangelsen. ”Vi skal have mulighed for at kunne få abort. Graviditeter sker, også selvom man prøver at undgå det. Vi må finde en balance i, at abort skal være muligt, men at der også skal være hensyn til fosteret og samfundet.” 

Derfor er det også vigtigt at tage en samtale om, hvornår vi vurderer, at noget er et liv og har værdi. Her pointerer Ida Donkin, at hun er rigtig glad for, at vi har grænser for abort.

"Men jeg ved ikke, om det skal være ved præcis 12 uger, at grænsen går, men det er vigtigt, at vi ikke kun træffer valg ud fra vores eget udgangspunkt, vi må også tage højde for fællesskabet."

Et samfund for de få 

Da Danmark som et af de første vesteuropæiske lande tillod fri abort i 1973, handlede debatten især om kvindens ret til selvbestemmelse over for fosterets rettigheder og om seksualmoralen. Dengang tog man stilling til, om man gerne ville være forældre eller ej. ”Men i dag står vi over for et nyt scenarie,” pointerer Ida Donkin, ”for vi kan få meget mere information om fosteret, som gør, at man også skal tage stilling til, hvad for et barn, vi vil være forældre til”.

Flere forældre ønsker at få mere information om barnet, og der er mange private aktører, som står på spring for at markedsføre de nye tests med et budskab om, at de kan give tryghed til forældrene

Ida Donkin

Læge og medlem af Det Etiske Råd

Sidste år kom en ny test på markedet, evita-testen, som er opfundet i Danmark. Testen giver mulighed for at få information om fosterets risiko for sygdom allerede i uge 10 i graviditeten, og forskere arbejder intensivt på at lave endnu mere avancerede analyser. Ida Donkin fortæller, at man formentlig om få år vil kunne få alle former for information om sit – måske – kommende barn: Har det brune øjne, har det en høj IQ, er det et særligt kreativt barn, har det risiko for diabetes eller skizofreni? 

”Flere forældre ønsker at få mere information om barnet, og der er mange private aktører, som står på spring for at markedsføre de nye tests med et budskab om, at de kan give tryghed til forældrene.” Dog er Ida Donkin ikke stødt på mange forældre, der ville tage sådan en test, men alligevel rejser det et centralt spørgsmål om, hvilket samfund vi ønsker: ”Om kort tid vil den fri abort gå fra at handle om, om man gerne vil have et barn eller ej til også handle om, hvad for et barn man gerne vil have?”. 

Nogle af de centrale dilemmaer er, om vi vil have et samfund, hvor der kun er mennesker med bestemte hårfarver, om vi vil have et samfund uden mennesker med stor risiko for sygdom? Det er vigtigt, at vi får en samtale om det, inden udviklingen kommer så langt, mener Ida Donkin. 

For et par dage siden sad Ida Donkin til middag med en norsk fertilitetslæge. Han sagde, at de i Norge ser med gru mod Danmark som et skræmmeeksempel på, hvordan selektionssamfundet kan udvikle sig, for i Danmark er der for eksempel færre og færre børn, der bliver født med Downs syndrom. 

”Vi har vægtet kvindens rettigheder meget tungere i Danmark, end i mange andre lande, så vi allerede nu frasorterer en del børn. Man kan frygte, at det bliver mere og mere i de kommende år.”

Derfor mener hun også, at debatten om abort i fremtiden vil presse sig endnu mere på. ”Vi bliver nødt til at se på, hvordan vi regulerer abortområdet. Og om vi har tilstrækkelig støtte til forældrene og børnene, uanset om man vælger at stoppe graviditet eller fortsætte den. Det er ikke sikkert, det vil ændre på abortloven, men vi må sikre, at der er en tryghed ved abortloven.”