Prøv avisen
Debat

Læge om aktiv dødshjælp: Du bestemmer selv, for ingen andre har ret over din krop

”Over 75 procent af befolkningen støtter aktiv dødshjælp. Svigter vi de lidende, den svækkede og dennes familie, når vi ignorerer den døendes ønske?”, spørger læge Ayhan Al Kole.

Det handler ikke om en autopilot-beslutning. Det handler om at respektere det enkelte menneske, dets liv og dets afslutning, skriver læge Ayhan Al Kole

Vi er født frie, lyder det. Skal vi ikke også have lov til at forlade livet som frie mennesker? Skal staten, sygdom eller en ulykke være slutningen på dit liv? Vi er frie i vores liv fra vugge til grav. Ingen andre har ret over din krop end dig selv.

Har du nogensinde undret dig over, hvor tilfældigt livet begynder og slutter?

Diskussionen om aktiv dødshjælp har bølget frem og tilbage på jordkloden gennem årtier og fremkaldt stærke, modstridende holdninger. Emnet er vanskeligt og følsomt og så kompliceret, at diskussionen i forskellige lande og kulturer har ført til vidt forskellige resultater.

Hvornår har mennesket ret til at leve, og hvem bestemmer, hvornår vi skal forlade moder jord? Skal staten, sygdom eller en ulykke være slutningen på dit liv? Ja, aktiv dødshjælp er et betændt og pulserende område, vi har alle en holdning til det.

Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing ytrede den 1. oktober i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad, at foreningens holdning er ”fortsat nej til aktiv dødshjælp”.

Han skriver: ”Døden bliver en legal løsning på stadigt flere kategorier af lidelser. Det aspekt overses ofte i debatten om aktiv dødshjælp herhjemme. Siger man ja, siger man også ja til glidebanen.”

Jeg mener klart – som læge, som individ og som pårørende – at man som et fornuftsvæsen selv bør definere sit liv, fra fødsel til død. Ingen andre har ret over din krop end dig selv. Ingen. Det er dit liv, dit ejendom.

Betyder det, at den ulykkelige 16-årig pige, hvis kæreste er gået fra hende, eller den skizofrene unge mand i sin psykose skal have aktiv dødshjælp, fordi de beder om det?

Nej.

Hør nu, det er klart, at borgeren skal vurderes habil af en række fagpersoner, før den endegyldige og omtvistelige beslutning skal tages. Holland har for eksempel en veletableret praksis, som vi kun kan misunde.

Lægeforeningens officielle holdning er kendt som: ”Læger bevarer liv, berøver ikke.” Her gør man det til et spørgsmål om, hvorvidt man må have lov til at udføre drab på begæring.

Friheden til at handle efter egne moralske og etiske overbevisninger må selvfølgelig også gælde lægen. Det betyder, at læger selvfølgelig ikke skal tvinges til ”at dræbe”, hvis de opfatter aktiv dødshjælp som sådan.

Jeg anerkender Rudkjøbings bekymring, den har jeg også. Lad os bruge denne bekymring fornuftigt ved at respektere livet og dennes slutning. Lad os tage ved lære af Belgiens og Hollands både succeser og fejl.

Det, vi finder godt, nemlig retten til at dø, bør vi ikke negligere. Det, vi finder horribelt, når for eksempel en 17-årig dreng kan ”bestille døden”, bør vi forebygge via en professionel lovgivning.

Men hvorfor holder vi ofte folk kunstigt i live? Hvor ofte har vi som læger og du som pårørende ikke tænkt: ”Det her er udsigtsløst og uværdigt”? Mange føler, at de er færdige med livet, før livet er færdig med dem.

Det handler ikke om en autopilot-beslutning. Det handler om at respektere det enkelte menneske, dets liv og dets afslutning. Over 75 procent af befolkningen støtter aktiv dødshjælp. Svigter vi de lidende, den svækkede og dennes familie, når vi ignorerer den døendes ønske?

Mange spørgsmål vil for evigt være til diskussion: Hvordan definerer man det ubærlige liv? Hvordan undgår man, at individet ikke vælger døden af hensyn til andre? Hvem skal udvalget af fagpersoner bestå af for at sikre det – for individet – bedste forløb?

Vi er frie i vores liv fra vugge til grav.

Ayhan Al Kole er læge og regionrådskandidat for Liberal Alliance i Nordjylland.