Lækage kan gøre Danmark til frontlinje i kamp mellem stormagter

Gaslækagen i Østersøen kan åbne en ny front i Ukraine-krigen og gøre Danmark til spydspids i konflikten med Rusland – en risikofyldt rolle, hvilket de seneste århundreder har vist

Det bobler i Østersøen efter fire gaslækager på Nord Stream-gasrørledningerne ud for Bornholm. Lækagen tilføjer et massivt pres på Danmark til at øge den militære tilstedeværelse i Østersø-regionen, siger lektor i international politik Rasmus Brun Pedersen.
Det bobler i Østersøen efter fire gaslækager på Nord Stream-gasrørledningerne ud for Bornholm. Lækagen tilføjer et massivt pres på Danmark til at øge den militære tilstedeværelse i Østersø-regionen, siger lektor i international politik Rasmus Brun Pedersen. Foto: Handout/AFP/Ritzau Scanpix.

I 1980'erne voksede børn på Bornholm op med det faretruende syn af sovjetiske både, som lå og lurede ude i horisonten. Under den kolde krig var Danmark som Nato-allieret helt fremme ved fronten, og den atombevæbnede sovjetiske fjende lå lige udenfor. Siden Berlinmurens fald og Sovjetunionens sammenbrud har Danmarks knyttede næve mod øst forvandlet sig til en idyllisk turistdestination. Men nu ser den barske virkelighed igen ud til at ramme Østersøen. I mandags begyndte havoverfladen ud for solskinsøen at boble ildevarslende, og myndighederne fandt fire store lækager på Nord Stream-gasrørledningerne. EU og Nato betragter lækagen som en sabotagehandling, og de fleste antager, at Rusland står bag.  

Midt i dette storpolitiske spil vil Danmark og Østersøen genindtage rollen som frontlinje i konflikten med Rusland – en rolle, som ikke er uden risici, hvilket de seneste århundreder har vist.