Lærer og skoleleder: Kortere skoledage nu, tak!

Der er såmænd mange gode intentioner bag folkeskolereformen, men også noget, som det haster med at få justeret. Og her kommer de alt for lange skoledage ind på en klar førsteplads, skriver lærer og skoleleder

”Det sikre resultat af, at vi tager så meget af børnenes værdifulde fritid, hvor de selv kan bestemme, hvad de vil lave, er skoletræthed og mistet motivation,” skriver Mette Dalum og Nick Dalum.
”Det sikre resultat af, at vi tager så meget af børnenes værdifulde fritid, hvor de selv kan bestemme, hvad de vil lave, er skoletræthed og mistet motivation,” skriver Mette Dalum og Nick Dalum. . Foto: Mads Nissen/Polfoto.

En hel del af os lærere er i den situation, at vi ikke bare har ansvaret for en gruppe børns trivsel og læring, når vi er på arbejde.

Vi har derudover selv børn (eller børnebørn), som er skoleelever. Derfor kan vi både som fagprofessionelle og som forældre/bedsteforældre se konsekvenserne af den måde, folkeskolen er indrettet på i dag. Og det er ikke alt sammen lige godt.

Der er såmænd mange gode intentioner bag folkeskolereformen, og der finder også megen virkelig god undervisning og relationsarbejde sted hver dag på landets skoler. Men der er altså noget, som det haster med at få justeret. Og her kommer de alt for lange skoledage ind på en klar førsteplads.

Idéen har formentlig været, at hvis danske skoleelever skal lære noget mere, så må de have flere timer. Og det lyder da også umiddelbart som fornuft – det er det bare ikke, for sådan hænger tingene ikke sammen.

Det sikre resultat af, at vi tager så meget af børnenes værdifulde fritid, hvor de selv kan bestemme, hvad de vil lave, er skoletræthed og mistet motivation.

I Finland – som vi ofte sammenligner os med på skoleområdet, og som i de sidste mange år har ligget i toppen i de internationale test i både læsning, matematik og naturfag – har de for længst taget konsekvensen af den erkendelse.

Først og fremmest har finnerne fokus på mål, som handler om andet end snæver faglig læring og tidlig specialisering. Dernæst har de meget kortere skoledag og længere ferie, end vi har – fordi de ved, at indlæring og erkendelse er noget helt andet end for eksempel erhvervsarbejde.

Når man har med børn at gøre (og voksne for den sags skyld), er pauserne vigtige som rum for bearbejdelse. De små hjerner har simpelthen brug for ro for at fatte. Hos os har vi trods denne viden fået tilrettelagt en skole, som tilsyneladende har det som sin logik og metode at hælde mest muligt på børnene i så mange af deres vågne timer som muligt. Det er – for nu at sige det lidt direkte – bindegalt. For det virker modsat hensigten.

Nu har den nye undervisningsminister, Merete Riisager (LA), som tidligere har været en heftig kritiker af folkeskolereformen i almindelighed og de lange skoledage i særdeleshed, så taget et initiativ: Over tre år vil hun lade 50 skoler være forsøgsskoler, hvor de kan forkorte skoledagen mod til gengæld at reducere klassekvotienter eller lave såkaldte turbo- og talentforløb. Men det er ikke det, der er brug for.

Vi ønsker heller ikke at vente tre-fire år på undervisningsministerens forsøg med at få skabt et skoleforløb for vores barn/barnebarn, der kan gøre hende glad for at gå i skole. Så længe inden forsøgene er afsluttet, har hun allerede gået i privatskole i de år, det tog eksperterne at finde frem til det, som enhver lærer, forælder eller bedsteforælder godt vidste i forvejen.

Mette Dalum er lærer på Broskolen i Korsør, og Nick Dalum er lærer og leder på Christiansø Skole.