I en verden, hvor vi bliver bombarderet af indtryk hele tiden. Hvor vi får alverdens nyheder stukket i hovedet, selv fra de fjerneste egne af kloden, og hvor mange af os er online konstant, tjekker Facebook, Instagram, Snapchat og andre sociale medier, skal vi have modet. Her skal vi turde være stille. Midt i alt dette kaos, denne larm, dette sansevirvar skal vi turde være stille.
Mange mennesker er slet ikke vant til stilhed. Det gør dem nærmest angste, hvis de pludselig skal lytte til stilheden. For hvad er stilhed? Umiddelbart fravær af larm eller bare ingenting. Og hvem gider bruge tid på ingenting i vores verden? Det kan umiddelbart synes spild af tid.
Men hvis vi tør være stille, så viser stilheden sig som så meget mere end ingenting. Så dukker der pludselig tanker op, som vi ikke vidste, vi havde. Det kan naturligvis skabe en del uro og utryghed, for pludselig skal vi forholde os til os selv. Til vore egne tanker og følelser. Og hvad er det i sammenligning med at forholde sig til venners opdateringer, hvem der er på ferie, hvem er i byen, på café, læser en bog, blevet uvenner med sin kat, danser med sin hund? Her kan vi hurtigt give vores mening til kende ved hjælp af et like eller en smiley. Det er nemmere end pludselig at skulle forholde sig til sig selv.
Men hvis vi tør være stille og lægge alt fra os et øjeblik, slippe kontrollen og bare lave ingenting, så sker der store ting. Ikke noget, som vi umiddelbart kan vise til andre på nettet, men noget, som sker inden i os. Så kan vi få tid til at tænke over vores eget liv og ikke leve gennem andres. Så ser vi, at det måske er helt andre ting, der er vigtige for os, og at vi ikke bare lever for at vise verden et glansbillede af et liv, som slet ikke stemmer overens med det, der er vores inderste tanker og følelser, med det liv, vi inderligt ønsker, og som svinger med vores sjæl.
Vi skal turde være stille. Stille helt ind i vores inderste, for det er her, vi selv dukker op. Det er her, vi finder vores egne værdier og følelser. Det er her, vi går fra at være overfladiske masseprodukter til at være os. Dig og mig. Mennesker, som har så mange ligheder, og alligevel er forskellige. Det er her i stilheden vi bliver til. Det er her, vi lærer at være levende væsener med respekt for os selv, og når vi respekterer os selv, respekterer vi som det naturligste i verden andre mennesker og alt levende.
Vi skal turde at vælge stilheden. Om det bare er for et lille øjeblik, hvor vi laver ingenting udadtil, men hvor verden revolutioneres indadtil, så lad os gøre det. Lad os begynde med et lille øjeblik, bare for at komme i gang. Verden blev ikke skabt på én dag, men ved at gøre lidt ad gangen, så ændres alt, så skabes alt. Vælg stilheden.
Pia Juhl Jessen er lærer.