Lærerformand: Regeringen svigter fundamentale værdier

”Der skal være en grænse for, hvordan vi behandler mennesker, der befinder sig i vores land,” siger formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen, der sammen med 15 skoleorganisationer har protesteret mod regeringens hjemsendelsespolitik.

For to år siden blev der demonstreret mod forholdene på udrejsecenter Sjælsmark. Nu gør en række skoleorganisationer protesten til et generelt spørgsmål om retten til uddannelse for udviste syriske børn. – Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.
For to år siden blev der demonstreret mod forholdene på udrejsecenter Sjælsmark. Nu gør en række skoleorganisationer protesten til et generelt spørgsmål om retten til uddannelse for udviste syriske børn. – Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Det er ikke sket før, men i mandags stod hele 15 skoleorganisationer som fælles afsender af en kronik i Berlingske. Her kritiserede formændene for de danske lærere, gymnasielærere, efterskoler, friskoler, højskoler og en række andre uddannelsesforbund regeringens beslutning om at sende 500 syriske flygtninge tilbage til Damaskus-området. Særligt var kritikken rettet mod behandlingen af de berørte børn.

Hvad er baggrunden for den fælles protest?

”Vores bekymring går på, at man fratager de pågældende børn og unge muligheden for at modtage undervisning og færdiggøre deres uddannelse. At sende børn og unge til udrejsecentre uden kontakt til omverdenen og uden at kunne modtage skolegang er bare ikke i orden.

Det er en grundlovssikret ret at modtage undervisning i folkeskolen, og den rettighed skal også gælde de børn og unge, der ikke kan sendes tilbage til deres hjemland.

Kernen i det her er, at vi som samfund ikke tager ansvar for dem, men sender dem ud i passivitet, usikkerhed og uvished, mens de lige såvel kunne være en del af fællesskabet, så længe de er her. Reglerne for udvisning har vi ingen indflydelse på, men når vi anlægger et uddannelses- og undervisningsperspektiv, synes vi ikke, et flertal i Folketinget behandler børn og unge ordentligt.”

Det er første gang, I udtaler jer samlet. Hvorfor nu?

”Vi ønsker ikke at drive flygtningepolitik, men som uddannelsesmennesker møder vi problemstillingerne i hverdagen. Den måde, vi som samfund håndterer flygtningebørnene og taler om dem, er blevet stadig mere hård og umenneskelig, og der mangler respekt for den enkeltes ret til at modtage undervisning.

Det er vi nødt til at reagere på, for det værdisæt, uddannelsessektoren bygger på, tager udgangspunkt i nogle principper og værdier, som er dna’et for både os og samfundet generelt: at vi skal have respekt for det enkelte menneske, tage menneskerettighederne alvorligt, acceptere og respektere forskellighed og behandle hinanden med ordentlighed. De værdier er vi stolte af, men på det her punkt skrider de.”

”Samfundssind er meget mere end at hoste i ærmet. Vi vil også blive målt på vores evne til at være et ordentligt folk,” skriver I. Handler kritikken om de skolesøgende syriske børns aktuelle situation eller om regeringens politik generelt?

”Det handler ikke om regeringens generelle politik – som bakkes op af et stort flertal i Folketinget – men der er noget, der har undret mig: Når vi taler om skole- og uddannelsespolitik, er der stor politisk enighed om, hvilke værdier vi bygger på. Men på det her område bruger man så pludselig et andet værdisæt.”

Loven bag det aktuelle tiltag stammer fra 2015. Hvis den er så indlysende problematisk, hvorfor har I så ikke protesteret før?

”Det er ikke vores opgave at beskæftige os med flygtningelovgivning. Men jeg kan se konsekvenserne af loven, og det er vores opgave at pege på, hvad det betyder for de syriske børn og unge, mens de er i Danmark.”

I mener, at det er forkert at placere børn af flygtninge på et udrejsecenter, hvis de ikke vil rejse tilbage til deres hjemland. Gøres det til politik, vil enhver kunne afvise at rejse ud af Danmark. Hvad mener I om den udfordring?

”Hvis der er fred og sikkerhed og en udvekslingsaftale med hjemlandet, vil man kunne sende mennesker, der ikke er berettiget til ophold, til deres hjemland.”

Nu går det jo ikke så godt med hjemsendelsesaftalerne.

”Skal vi så fratage alle mennesker deres rettigheder? Det kan vi ikke tillade os. Det her er enormt komplekst, men der skal være en grænse for, hvordan vi behandler mennesker, der befinder sig i vores land. Det har kolossal betydning for den måde, vi opfatter os selv på, de signaler, vi sender om menneskerettigheder, og de værdier, vi giver videre til kommende generationer.”

Som formænd og næstformænd kan I udtale jer på organisationernes vegne, men hvad tænker du om de medlemmer, der er uenige i jeres udmelding?

”Det tager jeg alvorligt, for jeg kan godt forstå, at man kan mene, at vi blander os i noget, vi ikke skal blande os i. Lærere har stærke holdninger til mange spørgsmål, så der vil altid være nogle, der er uenige i linjen i Danmarks Lærerforening. Det er en del af et levende demokrati, så det må vi acceptere og prøve at tale os til rette om.”

Nu har I råbt op. Hvad er næste skridt for jer?

”Jeg håber, vi får gang i en frugtbar og konstruktiv samtale om det her i hele vores samfund frem for det aktuelle kapløb om at være hårdest i filten.”