Landet er grebet af et læringsinferno.
Det kaldes for en lærings- og kulturrevolution. Vi skal gå fra undervisning til læring og fra indhold til læring. Skolecheferne er læringschefer, skolerne er læringstempler, dialog er læringsfeedback, dygtiggørelse er læringsmaksimering, pædagogik er læring, læreren er læringscoach, skole-hjemsamtaler er læringssamtaler, lærermøder er læringssamtaler, skoleinspektøren er læringsleder, biblioteket er et læringscenter, familier er læringsressourcer, læring er en ny livsform, børn er læringssystemer, kundskaber er læring, musik er læring, dansk er læring, historie er læring, fysik er læring, personlig udvikling er læringsoptimering, samfundet er det lærende samfund, skoleudvikling er ”et løfte om læring”, fagkonsulenter er læringsagenter, et frikvarter er mellemrumspotentialisering for læring, skoleråd er læringsråd. Læring er et forretningskoncept: Visible Learning+.
Læring er data, data om læring, data om trivsel, data om udvikling, data om data. Læringsdata opsamles i databanker, i rådatalandskaber og i big-datatanke, som læringsforvaltningens læringsledere og læringsforskerne kan botanisere og læringsstyre i.
Til sidst er alle forskelle udslettet. Der er intet indhold, ingen skole, ingen undervisning, ingen pædagogik, ingen lærere, ingen myndighed, intet fællesskab, ingen historie, ingen dannelse, ingen kultur, ingen omverden, ingen fritid, ingen børn. Ja kort sagt: Der er ingenting. Alt er nivelleret i den lærende lærings altopslugende data-effekt.
Dermed får vi et læringsmålstyret samfund, hvor alle er helt alene. Det er big-data læringsverdensklasse i indre opløsning.
Men hovsa! I Lyngby-Taarbæk sagde de nej i sidste uge. Den socialdemokratiske viceborgmester, Simon P. Sørensen, holdt en brandtale i byrådet om Visible Learning-tvangen.
Her er nogle af hans kommentarer: ”Ren L. Ron Hobbard, sekterisk, næsten fascistoidt, helt udansk, så ulækkert, simpelthen for meget, vi spilder børnenes tid, vi glemmer det faglige, vi taler ned til folks intelligens, det kan man ikke byde folk, det er ren TV-shop, det er fuldstændigt vanvittigt at kaste Grundtvig og Kold og alle mulige andre ud med badevandet på grund af nogle smarte konsulenter”.
Utroligt at viceborgmesteren med disse gode holdninger kommer fra netop det parti, hvis ledende konkurrencestatstropper jo satte hele læringsrevolutionen i gang.
Thomas Aastrup Rømer er lektor i pædagogisk filosofi ved Aarhus Universitet