Prøv avisen
Debat

Landmand: Er jeg nu pludselig en trussel mod demokratiet?

Havde Ole Jensen levet i 1800-tallet, hvor præsten ofte var driftsleder på præstegårdslandbruget – og dermed også landbrugskyndig – kunne han ved sit intellekt viderebringe viden til at forbedre landbrugsdriften for sine sognebørn. Men i Ole Jensens tilfælde har han som præst, men samtidig medlem af Verdensnaturfonden, haft det modsatte formål, nemlig at forhindre landbrugsdrift for sine sognebørn, skriver landmand. Foto: Henning Bagger/scanpix

Når man så hører den seneste debat i folketinget om landbrugspakken, er det mærkeligt at tænke på, at kun nogle få kilometer fra Christiansborg – i Skåne – er der ingen regulering af kvælstof på markerne, idet svenske forskere har fundet ud af, at kvælstof ikke er et problem for vandmiljøet, skriver landmand Poul Erik Bjerg

Som landmand var det mærkeligt at læse Kristeligt Dagblad den 19. februar, hvor jeg som medlem af Bæredygtigt Landbrug (BL) måske kunne være en trussel for demokratiet. Eller er jeg ekstremist, som Ida Auken gentagne gange og nu senest i ”Deadline” beskylder mig for?

I en anden artikel samme dag, skrevet af dr.theol. Ole Jensen, bliver jeg beskyldt for, at hele min arbejdsindsats er forkert – ikke bæredygtig:

Det vil sige, at hver dags arbejde med omhyggeligt at passe husdyr, det hårde arbejde med at vaske og desinficere stalde, vise rettidig omhu med såning, pasning af planterne i vækstsæsonen og i høsttiden arbejde dag eller nat for at bjerge høsten – alt det er åbenbart forkert. Og da Bæredygtigt Landbrugs medlemmer står for driften af cirka 60 procent af det danske landbrug, er det noget af en udmelding.

Er det en trussel mod demokratiet eller en ekstremistisk holdning at ville sige sandheden – altså altid at dokumentere vore udsagn? Åbenbart til stor irritation for vore modstandere.

Men hvem er vore modstandere? Det er i allerhøjeste grad Danmarks Naturfredningsforening – med stærke forbindelser til både universiteterne og Miljøministeriet – de to københavnske foreninger Det Økologiske Råd (300 medlemmer) og Verdensnaturfonden, som her i Danmark består af den københavnske overklasse, og hvor Ole Jensen har været bestyrelsesmedlem, hvilket forklarer hans retorik mod os landmænd.

Havde han levet i 1800-tallet, hvor præsten ofte var driftsleder på præstegårdslandbruget – og dermed også landbrugskyndig – kunne han ved sit intellekt viderebringe viden til at forbedre landbrugsdriften for sine sognebørn. Men i Ole Jensens tilfælde har han som præst, men samtidig medlem af Verdensnaturfonden, haft det modsatte formål, nemlig at forhindre landbrugsdrift for sine sognebørn.

Og hvor mærkeligt det end lyder, har danske forskere interesse i at erklære, at der er et problem med kvælstof (for at bevare arbejdspladser), idet de modtager cirka en millliard kroner om året til videre forskning. Penge, som bliver trukket ud af landmændenes lommer.

Når man så hører den seneste debat i Folketinget om landbrugspakken, er det mærkeligt at tænke på, at kun nogle få kilometer fra Christiansborg – i Skåne – er der ingen regulering af kvælstof på markerne, idet svenske forskere har fundet ud af, at kvælstof ikke er et problem for vandmiljøet.

Mine svenske kolleger skal derfor kun hvert femte år dokumentere, at indkøb af gødning harmonerer med høstudbyttet. Det er såmænd bare det princip, Bæredygtigt Landbrug arbejder for at få indført i Danmark. Og ingen landmænd har nogen interesse i at tilføre mere gødning, end planterne optager.

Under debatten om landbrugspakken kom det også frem, at mere gødning ville skade klimaet. Dette er klart usandt. Det er rigtigt, at der opstår lattergas, når vi spreder gødning. Men i den officielle opgørelse af landbrugets klimabelastning medtager man kun ”udgifterne” , landbrugets CO2-udledning.

Men man medtager ikke ”indtægterne” (planternes optag af CO2 i vækstsæsonen), som er ganske betydeligt. Således har landbruget samlet set et særdeles stort CO2-overskud. Endnu et bevis på, at forskerne taler usandt om landbruget. Er min ovenstående argumentation et udtryk for ekstremisme eller en demokratitrussel?

Poul Erik Bjerg, landmand, Løkkenvej 420 Brønderslev