Ja, så skete det igen. Folkekirken blev igen nytårsaften brugt som det store glansnummer for biskoppers hang til selvpromovering af egen grænseløs godhed i form af propanda for islam og andet. Det var i år Marianne Christiansen, der indtog scenen.
Er der nogen i dag, der undrer sig over, at imamer af præster og biskopper inviteres til at sende en afskedssalut nytårsaften til sagesløse seere, der må få den tanke, at den kristne kirke er gået i opløsning? Hvor er det egentlig trist, at det skal være sådan, at biskopper og præster i Danmark hverken ejer takt eller tone i forhold til kristendommen og sender den lutherske teologi ned i en skraldespand, hvor den bestemt ikke hører hjemme.
Vi ved det godt. Den venstredrejede del af kirken, som tæller stort set alle biskopper og mange præster, har i de seneste år haft en udstrakt tilbøjelighed til at føre en propaganda, der minder om Enhedslistens valgprogram ved nytårstide.
Deres tro er uden Gud og synd og uden begrænsning af folkekirkens bekendelsesgrundlag. Den ejer intet mådehold i forhold til at omfavne alle religioner - og da ikke mindst islam - men kender intet til et nidkært forsvar for kristendommen. De er altid positive over for flygtninge og altid rummelige og tolerante ind til det selvopgivende i forhold til andre religioner.
Sagen er, at deres budskab er gratis, og at de aldrig selv betaler. De kan modtage hundrede tusinder af mennesker og love alle pengene i verden, men de forsvinder, når kasseregnskabet skal gøres op, for de har aldrig været interesseret i, hvem der betaler.
Tilmed har de frækhed at hævde, at vi andre - der afkræves et klækkeligt vederlag af skattebilletten for deres godgørenhed - er onde og egoistiske. Sagen er vel bare, at de mener, at statens penge tilhører dem, og at de kan kaste pengene i grams, som om det var deres egne.
Lad mig komme med en realitetsbetragtning: Økonomi er i den politiske og praktiske verden, hvad tyngdeloven er i den fysiske verden. Der er penge, der tjenes, og der er penge, der bruges. De penge, der tjenes, bruges efterfølgende i det nationale budget.
Min anvisning er ganske klar: Brug jeres egne penge på al jeres selvpromoverende godhed. Brug jeres eget hjem til husning af flygtninge og jeres egne kræfter og penge på jeres egen godgørenhed i stedet for at kræve os andre til regnskab - og lad være med efterfølgende at kalde os andre intolerante for vores egne penge, fordi vi passer på vores eget land.
Christian Langballe er præst og medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti