Lektor: Langkaer Gymnasium er udansk, udemokratisk og uhistorisk

Skal de seneste 30 års tilkomst af 250.000 muslimer fra lande uden for Europa ødelægge 100 års kristen religionsfrihed sikret af Junigrundloven fra 1849? spørger lektor Gunnar Lundsgaard

Langkaer Gymnasium i Aarhus har forbudt eleverne at arrangere fællesbøn, men i lyset af Grundloven er det ikke betryggende, at de ikke må samles et eller andet sted på skolen i middagsfrikvarteret for at bede Fadervor eller et al-Fatiha, mener gymnasielektor Gunnar Lundsgaard.
Langkaer Gymnasium i Aarhus har forbudt eleverne at arrangere fællesbøn, men i lyset af Grundloven er det ikke betryggende, at de ikke må samles et eller andet sted på skolen i middagsfrikvarteret for at bede Fadervor eller et al-Fatiha, mener gymnasielektor Gunnar Lundsgaard. . Foto: Mikkel Berg Pedersen/Polfoto.

Lektor Anne Marie Lervad Thomsens debatindlæg i Kristeligt Dagblad den 27. september rejser flere spørgsmål, end det besvarer.

Først det uhistoriske. Langkaer Gymnasium er ikke først blevet religionsneutralt i 2016, for det har alle danske gymnasier været siden 1877. De var kirke- og præsteskoler fra 1145 og til skoleforordningen i 1805, hvor de blev humanistiske embedsmandsskoler uden gejstligt tilsyn. Religionsundervisningen var konfessionel indtil 1877, hvor den blev kundskabsmeddelende – dog med en grundtvigsk fritagelsesklausul fra 1906-1994.

Det religionsneutrale gymnasium af 1877 er foran folkeskolen, hvor der var folkekirkeligt gejstligt tilsyn frem til tilsynsloven af 1933 og kristen formålsparagraf med konfessionsbundet religionsfag frem til 1975.

Så det udemokratiske . Lervad Thomsen hævder, at forbuddet mod organiseret religionsudøvelse på skolen er blevet til i en demokratisk proces, hvor skolens bestyrelse, ledelse, elevråd og pædagogisk råd var enige, men hvorfor modsiger elevrådsformanden dette i Metroxpress den 15. september? Og selvom processen skulle have været demokratisk, betyder det vel ikke, at dens resultat er demokratisk? Tvindloven blev vedtaget i 1996 af Folketinget gennem en demokratisk proces, men kendt ugyldig af Højesteret i 1999, fordi den stred mod Grundloven.

Når Lervad Thomsen skriver, at Langkaer Gymnasium ikke er religionsfrit, men religionsneutralt, rejser Grundlovens paragraffer 4, 6 og 66-70 nogle spørgsmål. Grundloven taler nemlig om alle danske borgeres ret til at udøve deres gudsdyrkelse – af hvad art den så end måtte være – til og med ateisme. Religion i den danske grundlovs forstand er ikke noget passivt, privat og individuelt, men noget aktivt, offentligt og kollektivt.

I lys af Grundloven er det ikke betryggende, at gymnasieelever ikke må samles et eller andet sted på skolen i middagsfrikvarteret for at bede Fadervor eller et al-Fatiha. Vi indskrænker da ikke elevernes rettigheder til alle mulige andre elevaktiviteter i frikvarter og efter skoletid. Hvorfor forbyde netop religionsudøvelse, som Grundloven beskytter? Hvad med for eksempel at begrænse organiseret udskænkning af alkohol til unge under 18? Den er ikke er grundlovssikret.

Bedre bliver det ikke med rektors ord: ”Lad os samles om det, som vi er fælles om på en skole, og ikke hvad der måtte adskille.” Langkaer Gymnasium burde nemlig være fælles om gymnasiebekendtgørelsens paragraf 1 stk. 5: ”Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele skolens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”

Er essensen i åndsfrihed og demokrati ikke, at vi har frihed til at være forskellige? Handler vort folkestyre ikke om, at vi med Hørups ord ”deler os efter anskuelse”? På Ribe Katedralskole glæder det mig, når Venstres Ungdom eller SF Ungdom, Liberal Alliances eller Enhedslistens unge stikker hovederne sammen på skolen og sætter klistermærker og plakater op alle vegne før et folketingsvalg. Rektor forbyder ikke eleverne den værdibaserede demokratiske samtale. Tværtimod! Han inviterer politikere fra alle Folketingets partier til at holde fællestimer med oplæg og debat før både folketingsvalg og valg til by- og regionsråd.

Og til det udanske. I over 100 år har kristne elevorganisationer haft ret til at samles i frikvarterer eller efter skoletid på danske gymnasier. Skal de seneste 30 års tilkomst af 250.000 muslimer fra lande uden for Europa ødelægge 100 års kristen religionsfrihed sikret af Junigrundloven fra 1849?

Hvis en lille gruppe muslimer som Hizb ut-Tahrir på Vester Borgerdyd i 2005 holder fredagsbøn mod demokratiet og chikanerer andre, kunne en skoleledelse så ikke tage en demokratisk samtale med disse om gymnasiebekendtgørelsens paragraf 1? Ville det ikke lære de radikale muslimer mere om dansk ”åndsfrihed, frihed og ligeværd” end et forbud, der smager af censur, social kontrol og islamisme?

Vil Langkaers forbud ikke ende med, at flere muslimer vælger muslimske gymnasier?

Gunnar Lundsgaard er lektor på Ribe Katedralskole.