Utilpassede unge er ofte det, vi kalder dem, der ikke passer ind samfundets stringente kasser. Men når flere og flere ikke passer ind, fristes man til at spørge sig selv, om det er de unge eller kassen, der er skruet forkert sammen? Med en ambition om at gennemføre reformer som borgerpligten og et kulturpas vil vi give plads til at være menneske og åbne døren til meningsfulde fællesskaber for alle Danmarks unge.
I Danmark har vi den udfordring, at et støt stigende antal børn og unge mistrives i sådan en grad, at de falder i kategorien “udsatte unge”. Det er altså børn og unge, hvis problemer er så store, at de vil forfølge dem resten af livet, hvis ikke fællesskabet kommer dem til undsætning. Den sociale sektor for udsatte har i dag udviklet sig til et rigidt system, der ikke giver plads til mennesket. Vi ser unge og børn blive tabt af i bureaukratistyring og overladt til sig selv. Derfor vil Moderaterne lave et paradigmeskifte inden for den sociale sektor. Det begynder med et nyt menneskesyn og en ambition om at hjælpe dem, vi skal passe allermest på – vores børn og unge.
Vi er nødt til at erkende, at omsorg ikke kommer fra et Excel-ark. Vi må give sagsbehandleren mulighed for at se og forstå problemet, mennesker og den historie, de bærer rundt på. Give dem tiden til ikke blot at se personen foran dem som et cpr-nummer, men som et individ, der har brug for deres hjælp. Vi må se vores system grundigt efter og skabe rammerne for et system, der ikke bare skubber problemerne fra én kasse til en anden, men som for alvor gør en positiv forskel. Kassen må bygges om, så den passer til de mennesker, der skal leve inden i den. Det kræver tid og penge – men mest af alt kræver det, at vi tænker som mennesker.
Vi fokuserer på, hvordan vi får udsatte unge etableret i sunde relationer og får dem hjulpet væk fra de usunde. Når regeringen laver nye bandepakker, skal vi ikke bare symptombehandle og bruge skræmmeretorik, med en forventning om, at banderne fordufter.
Vi skal forstå, hvorfor et ungt menneske opsøger kriminelle miljøer. Vi tror bestemt ikke, at det er, fordi alle unge går med en drøm om at være kriminelle. Tværtimod handler det i højere grad om at blive anerkendt i de fællesskaber, hvor der er plads til en. Og der er altid plads til endnu en i statistikkerne over ungdomskriminalitet.
Et forslag, der ville bane vejen ind til de sunde fællesskaber, er borgerpligten, der i højskolens forpligtende og demokratiske ånd introducerer alle unge for fællesskaber, hvor man mødes på kryds og på tværs. På den måde kan vi nedbryde fordomme og introducere den unge for nye rammer – samtidig hjælper vi den enkelte med at finde sin egen vej i livet.
Borgerpligten er ikke tvang – det er en mulighed. Den unge vil selv kunne vælge, hvilken del af samfundet der er vigtigst, og dyrke sin egen interesse. Et andet forslag er at tilbyde alle unge et kulturpas, når de fylder 15 år. Passet er et klippekort på 2000 kroner, som de unge kan bruge til at tage del i flere fællesskaber. En tryg ungdom er ikke forbeholdt særligt udvalgte.
Opskriften på meningsfyldte fællesskaber er ikke hemmelig – vores civilsamfund har skabt det i årtier. Derfor kunne klippekortet være en adgangsbillet til de fællesskaber, de udsatte unge ellers ikke naturligt deltager i. Det kan være i den lokale fodboldklub eller til at tage i biografen med deres venner. Lad os vende vores opmærksomhed mod de børn og unge, der har brug for det.
Rasmus Hinrichs er coach, psykoterapeut og folketingskandidat for Moderaterne, og Lars Løkke Rasmussen er stifter af Moderaterne og tidligere statsminister.