Lars Løkke overrasker som tv-vært i ny DR-dokumentar

Habilitetsproblemer eller ej. Den tidligere statsminister har relevante forudsætninger for at løfte opgaven. Og han slipper også ret godt fra optrevlingen af begivenhederne i Klaksvik i midten af 1950’erne

Lars Løkke Rasmussen virker tilpas i rollen som informeret, men nysgerrig journalistisk undersøger, mener Birgitte Stoklund Larsen.
Lars Løkke Rasmussen virker tilpas i rollen som informeret, men nysgerrig journalistisk undersøger, mener Birgitte Stoklund Larsen. Foto: Teddy Bruslund/DR.

Lars Løkke Rasmussens rolle i DR 1’s dokumentar ”Klaksvikstriden” har udløst kritik. Kritikerne peger på et habilitetsproblem og mener, at DR stiller sig til rådighed for en promovering af Lars Løkke Rasmussen og hans nye parti. En relevant habilitetsovervejelse, som gælder mange andre end partiledere og tidligere statsministre. I et mediebillede med højtprofilerede studieværter i den ene eller anden eller egen sags tjeneste er det også i høj grad et spørgsmål ind i en gråzone, hvor alt for firkantede regler ikke er hensigtsmæssige.

Det afgørende må være, om personen – i dette tilfælde Lars Løkke – har en berettigelse i forhold til en konkret sag, og om han løfter opgaven på en måde, der ikke sår berettiget tvivl om interesserne.

Er Lars Løkke altså en relevant vært på et program om Klaksvikstriden? Som tidligere statsminister kender han forholdene omkring rigsfællesskabet, han er færøsk gift og er kommet på øerne gennem mange år.

Solrun Løkke Rasmussens morfar var advokat for de folk fra Klaksvik, som blev retsforfulgt i forbindelse med den strid, som er gået helt i glemmebogen i Danmark, og som færingerne helst ikke taler om. En sag om en færøsk lægeansættelse, som kørte helt af sporet, blev en sag, der satte spørgsmålstegn ved rigsfællesskabet og trak dybe og smertefulde spor i det færøske samfund.

Klaksvikstriden er et studie i konfliktoptrapning. Det forbliver en gåde, hvordan man lever videre side om side i det lille samfund efter så voldsomme begivenheder.

Lars Løkke har relevante forudsætninger for at løfte opgaven. Han slipper også ret godt fra optrevlingen af begivenhederne i Klaksvik i midten af 1950’erne. Makkerskabet undervejs med hans færøske kone giver en velgørende balance i forhold til den dansk-færøske relation.

Klaksvikstriden er en vild sag. Det begynder med en nazistisk læge, der nægter at betale en bod på 601 kroner til Lægeforeningen. Og det ender med at være en sag om rigsfællesskabet, tæt på en borgerkrig, som involverer 120 politimænd, et dansk krigsskib og en bombeeksplosion på politistationen i Klaksvik. Mændene i Klaksvik bevæbner sig, sender kvinder og børn væk, der går rygter om minering af havnen, og finansminister Kampmann sendes til Færøerne for at forhandle. Alt sammen antændt på grund af de 601 kroner, men med dybe historiske rødder i forholdet mellem Danmark og Færøerne.

Episoden formidles på bedste vis med historikere og involverede, der belyser sagen. Lars Løkke Rasmussen virker tilpas i rollen som informeret, men nysgerrig, journalistisk undersøger. Han falder end ikke ud af rollen, da han sidder i stuen i Vanløse med Lenin på reolen og revolutionshelten Che Guevara på væggen hos en af de mænd, der som 17-årig var med til at sprænge bomben på politistationen, hvor der befandt sig flere danske politibetjente. Løkke spørger manden, om han har fortrudt. Det har han ikke.

Birgitte Stoklund Larsen er generalsekretær i Bibelselskabet.