Ugens debat: Lars Villemoes’ eftermæle, Kristian Jensens kærlighedsliv og Søren Ryges klimaskepsis

I lørdags blev musikkritiker Lars Villemoes bisat. I sin tid på Information skrev han kritisk om Blekingegade-banden, men det var avisen ikke begejstret for, mener sønnen. Her ses postkontoret på Vesterbro, som Blekingegade-banden røvede i 1976. – Foto: Emil Christensen/Ritzau Scanpix.
I lørdags blev musikkritiker Lars Villemoes bisat. I sin tid på Information skrev han kritisk om Blekingegade-banden, men det var avisen ikke begejstret for, mener sønnen. Her ses postkontoret på Vesterbro, som Blekingegade-banden røvede i 1976. – Foto: Emil Christensen/Ritzau Scanpix.

I LØRDAGS BLEV journalist Lars Villemoes bisat fra Eliaskirken. Oprindelig var Lars Villemoes musikkritiker, men det var med sine afslørende artikler om Blekingebandens ideologiske forhistorie, at han skrev pressehistorie, noterer Niels Lillelund i Morgenavisen Jyllands-Posten, hvori han også omtaler, at Blekingegadebanden havde både røverier, vold, drab og jødehad på samvittigheden. På adressen Blekingegade 2, 1. th. fandt politiet foruden våben også den såkaldte Z-fil, hvor flere end 500 danske jøder stod registreret – herunder Bent Blüdnikow og hans far.

Lars Villemoes skrev så indgående herom, at han burde have haft en Cavlingpris, mener Lillelund. Men ak. Villemoes var jo ansat på Information. Og ifølge Lars Villemoes’ søn var man her alt andet end begejstret for Villemoes’ afsløringer.

”Store dele af redaktionen brød sig ganske simpelt ikke om min fars artikler (…) dengang blev det opfattet som stikkervirksomhed,” skriver Søren K. Villemoes i et åbent brev i Information til Lasse Ellegaard, hvori han anklager den daværende chefredaktør for at have presset Lars Villemos væk fra at dække retssagen mod Blekingebanden. Lars Villemoes manglede objektivitet, hævdede Ellegaard.

Men hvad så med Jan Stages krigsreportager i samme avis og med samme chefredaktør?, spørger Søren K. Villemoes. Ellegaard vidste godt, at Stage ”var en lystløgner”, men fordi hans løgnagtige reportager ikke rykkede ved venstrefløjens verdensbillede, kunne Stage uhindret fortsætte med at binde læserne historier på ærmet.

Lars Villemoes’ artikler om Blekingebanden står derimod uantastet tilbage som en journalistisk bedrift. Hvad siger det om Lasse Ellegaards journalistiske dømmekraft? Søren K. Villemoes er ikke i tvivl: ”Du prioriterede Jan Stages lækre løgne og fiktion over min fars rystende sandheder.”

Et etisk perspektiv i kærligheden

Kristian Jensen (V) har fundet kærligheden. Ifølge redaktør i Berlingske må valg træffes i både politik og kærlighed, mens Kristeligt Dagblad mener, at det sjældent er det rigtige at gøre individets flygtige indskydelser til livslære. – Foto: Niels Christian Vilmann/ Ritzau Scanpix.
Kristian Jensen (V) har fundet kærligheden. Ifølge redaktør i Berlingske må valg træffes i både politik og kærlighed, mens Kristeligt Dagblad mener, at det sjældent er det rigtige at gøre individets flygtige indskydelser til livslære. – Foto: Niels Christian Vilmann/ Ritzau Scanpix.

Birgitte Borup kommenterer i Berlingske Kristian Jensens (V) nye kærlighed. Venstres tidligere næstformand forlod for nylig sin ægtefælle gennem 21 år til fordel for rocksangeren Pernille Rosendahl, og vi må forstå, at den slags brud kan være nødvendige: ”Hvis der er noget, Kristian Jensen formentlig ved, er det, at intet bliver anderledes, hvis man passivt venter. Hverken i politik eller kærlighed. Valg må træffes. Også de uafvendelige, der som regel er langt mere besværlige og livsforandrende end dem, hvor man blot skal sætte et kryds. Tillykke med kærligheden.”

Jeg læste forleden om en kvinde, der var blevet forelsket flere gange i sit liv, men alligevel var blevet i sit ægteskab. For som hun sagde: ”Hvad skulle der ellers blive af min mand?”. Her er der et etisk perspektiv i kærligheden, og i en lederartikel i Kristeligt Dagblad bliver netop denne dimension efterlyst. Kristian Jensen fremdrages i lederartiklen som et eksempel på en mand, der begrunder sin skilsmisse med, at han måtte følge sine følelser.

Lederskribenten anfører, at Venstres tidligere næstformand også kunne have konsulteret andre instanser:

”Det er sjældent det rigtige at gøre individets flygtige indskydelser til livslære.” I stedet kunne man orientere sig mod kristendommen, hvor man bliver sat til at reflektere over sine følelser, inden man handler.

Ryge harcelerer mod klimaaktivismen

Søren Ryge Petersen tror ikke på, at vi kan styre klimaet. Men man bør fortsat bestræbe sig på at aflevere verden i en bedre stand, end da man modtog den, mener han. – Foto: Tor Birk Trads/BAM/ Ritzau Scanpix.
Søren Ryge Petersen tror ikke på, at vi kan styre klimaet. Men man bør fortsat bestræbe sig på at aflevere verden i en bedre stand, end da man modtog den, mener han. – Foto: Tor Birk Trads/BAM/ Ritzau Scanpix.

Magasinet Time har netop kåret svenske Greta Thunberg til årets person 2019. Men kan vi overhovedet styre klimaet, som klimaaktivisten hævder? Ikke hvis man spørger haveekspert Søren Ryge Petersen. I Politiken skriver han, at hans elskede avis er gået bananas i bæredygtighed, økologi og klima.

Selv tror Søren Ryge Petersen ikke et øjeblik på, at vi kan styre klimaet, da Jordens klima har været genstand for adskillige voldsomme forandringer i tidernes løb:

”Det er mig en gåde, at nogen kan tro på, at vi kan ændre så globale kræfter.”

Politikens tidligere chefredaktør Herbert Pundik døde for nylig, og hans motto var det jødiske diktum ”Tikkun olam”, der betyder, at man skal aflevere verden i en bedre stand, end da man modtog den. Og det bør man fortsat bestræbe sig på, selvom denne adfærd ikke påvirker klimaet, konkluderer Søren Ryge Petersen.

Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard.