Prøv avisen
Debat

Lech Walesa er en brik i kampen om Polens nyere historie

Polens tidligere præsident Walesa afviser alle anklager og fastholder, at han aldrig har samarbejdet med den kommunistiske sikkerhedstjeneste. Han siger, at akterne i sagen imod ham er forfalskede. Den tidligere polske leder nægter derfor at deltage i en høring om akterne. Foto: Reuters/ Agencja Gazeta/ Scanpix

Anklagerne mod Lech Walesa er en brik i den politiske kamp om at skrive Polens nyere historie. Kampen bliver anført af regeringspartiet, som maler et billede, der er radikalt anderledes end vestens billede af Polen, skriver Ewa Siekierski

Under overskriften ”Tusinder lufter deres vrede over anklager mod Walesa” bragte danske medier i forrige uge historien om Lech Walesas angivelige samarbejde med den polske sikkerhedstjeneste i 1970’erne.

Anklagerne mod Walesa tegner et billede, der står i skærende kontrast til Vestens billede af manden, der i 1980’erne ledte Solidaritet fra fagbevægelse til folkebevægelse. Manden, der tildeles æren for østblokkens kollaps, modtager af Nobels fredspris i 1983 og det frie Polens første præsident i årene 1990-1995.

Det er langt fra første gang, at Walesa anklages for et samarbejde med sikkerhedstjenesten under det kommunistiske regime. Selvom Walesa blev frikendt for anklagerne ved en domstol i 2000, er anklagerne aldrig forstummet.

Nu er anklagerne blusset op, efter at det statslige organ Institut for National Erindring (IPN) har offentliggjort akter om et angiveligt samarbejde mellem Walesa og sikkerhedstjenesten.

Det er hidtil ukendte akter fra sikkerhedstjenestens arkiver, der efter sigende har været gemt væk af den nyligt afdøde kommunistiske general Czeslaw Kiszczak. Vedlagt sikkerhedstjenestens akter var et uåbnet brev, underskrevet af den afdøde general. Ifølge brevet ønskede Kiszczak først akterne offentliggjort fem år efter Walesas død. Han skriver, at han ikke ønsker at kompromittere Walesa.

Akterne dækker perioden 1970-1976. Heraf skulle Walesa angiveligt havde samarbejdet med sikkerhedstjenesten i årene 1970-1972. Walesa skulle have fungeret som muldvarp på sin arbejdsplads og modtaget betaling for at levere oplysninger om sine kollegaer. Hvilke oplysninger Walesa angiveligt skal have videregivet og om hvem, fremgår ikke af akterne. Walesa fastholder, at han aldrig har samarbejdet med sikkerhedstjenesten. Han siger, at Kiszczak-akterne er forfalskede og nægter at deltage i en høring om akterne, arrangeret af instituttet.

Det udsagn godtages ikke af Walesas kritikere, herunder det nationalkonservative regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS). Akternes ægthed er endnu ikke fastslået. Alligevel har instituttet lagt akterne frem for offentligheden. Instituttets direktør forsvarer offentliggørelsen med, at akterne har almeninteresse.

Spørgsmålet er, hvorfor anklagerne vender tilbage for fuld styrke netop nu? Fordi der aktuelt pågår en politisk kamp om at skrive Polens nyere historie. En kamp anført af regeringspartiet, der maler et billede, der er radikalt anderledes end Vestens billede af Polen.

Ifølge regeringspartiet er det slet ikke gået Polen godt siden østblokkens fald. Tværtimod er det gået skidt, fordi landet er i lommen på EU og udenlandske virksomheder, og landet har givet køb på traditionelle polske værdier. Baggrunden for al den elendighed skyldes, at kommunisterne aldrig har forladt magtens korridorer.

Kommunisterne kunne netop fortsætte uhindret, fordi de havde krammet på Walesa. Den kommunistiske garde havde jo beviserne (læs: de nyligt fundne akter) på, at Walesa havde samarbejdet med sikkerhedstjenesten. Fordi Walesa for alt i verden ville hemmeligholde den plettede fortid, lod han stiltiende kommunisterne putte sig i magtens korridorer.

Lov og Retfærdighedspartiet, der sidste år førte valgkamp under sloganet ”God forandring”, slår sig op som partiet, der vil sørge for at smide de sidste kommunister ud.

Det involverer tilsyneladende også Walesa, selvom manden ikke længere er aktiv i politik. Tiden vil vise, om Walesas eftermæle bliver frihedshelt eller kommunistisk kollaboratør.

Ewa Siekierski er sociolog, fuldmægtig i staten og bosat på Frederiksberg