Leder af Grundtvig-Akademiet: Vi skal diskutere tørklædet. Men religionsfriheden er en grundpille i et frit demokrati

I Danmark har vi en model, hvor vi kan diskutere og kritisere alt i offentligheden, og det skal vi holde fast ved. Men lad os ikke reducere tørklæde-debatten til et spørgsmål om, hvorvidt de unge piger selv har valgt det

"Religionsfrihed er samvittighedsfrihed. Og det er en grundpille i et frit demokrati," skriver Ingrid Ank.
"Religionsfrihed er samvittighedsfrihed. Og det er en grundpille i et frit demokrati," skriver Ingrid Ank. Foto: Nada Hanifah/Unsplash, Grundtvig Akademiet/Pressefoto.

Det synes nærmest at være lidt en træls stopklods, når man gerne vil give unge piger frihed til at være sig selv ved at forbyde hovedtørklædet, og det så viser sig, at det ikke kan lade sig gøre på grund af religionsfriheden, som står i både grundloven og menneskerettighederne. I hvert fald ikke, hvis ikke man også forbyder jødiske kalotter og kors og torshammere.

Men hvorfor er den i grunden så vigtig? Og er den kun vigtig for den – godt nok globalt set temmelig store – procentdel af verdens befolkning, der vedstår at tilhøre en religion, eller er den vigtig for os alle sammen?

Den er selvfølgelig vigtig for os alle sammen. "Du må ikke have andre guder end mig", står der i Det Gamle Testamente. Men religionsfriheden giver lige præcis frihed til at have "andre guder", og deri er den potentielt til besvær for staten. Putin i Rusland og Xi Jinping i Kina siger: I må ikke have andre guder end mig – og derfor forfølges Jehovas Vidner og uighurerne. Præcis som mange andre steder i verden. For religiøse samfund bærer på en stor modstandskraft, og enhver totalitær stat ved, at der skal slås hårdt ned her.

N.F.S. Grundtvig, der den 2. september 2022 har været død i 150 år, var indædt forkæmper for religionsfriheden. Han kæmpede ikke bare for en religionsfrihed, som man får tildelt af staten, når staten synes det – sådan som hans modstander i folketingssalen, A.S. Ørsted ønskede det, og sådan som mange politikere i dag lader til at mene, det skal være. Han kæmpede for religionsfrihed som en frihed, ethvert menneske har i udgangspunktet. For religionsfrihed er samvittighedsfrihed. Og det er en grundpille i et frit demokrati.

Religionsfrihed betyder imidlertid – og lige så vigtigt – også frihed til religionskritik. Selv har jeg aldrig mødt en pige med tørklæde, hvor jeg har tænkt: Stakkels dig. Alligevel synes jeg ikke, 10-årige piger skal gå med tørklæde. Men det er forsimplet at reducere det til en diskussion af, om pigerne selv har valgt det. Alle ved da, at forholdet mellem børn og forældre er komplekst. Det er ikke altid et overgreb, når forældre bestemmer noget på vegne af deres børn. Og selv når de ikke direkte bestemmer, udstikker de alligevel nogle normer, som børnene så ind imellem gør op med. Og godt for det.

Så: Selvfølgelig skal vi diskutere tørklædet. Er det kvindeundertrykkende? Er det mandeundertrykkende (som om mænd per definition ikke kan styre deres drifter, hvis de ser en tot hår)? Er det "bare et tørklæde"? Eller hvad er det? Men så lad os diskutere tørklædet – og ikke reducere det til et spørgsmål om, hvorvidt man selv har valgt det.

Det bliver nævnt i debatten, at man jo har et tørklædeforbud i Frankrig. Men Frankrig har også en anden religionsfrihedsmodel. I Frankrig er religion og offentlighed to adskilte rum. Staten blander sig ikke i, hvad der foregår i kirken, synagogen, moskeen. Til gengæld er den fælles offentlighed ikke-religiøs, og man må derfor for eksempel ikke bære religiøse symboler i de offentlige skoler (men gerne i de private, for her kan staten ikke blande sig).

I Danmark har vi – bland andet takket være Grundtvig – en anden model. Her bringer vi det hele med ud i offentligheden, men vi kan så også diskutere og kritisere hinanden.

Frankrig har sine historiske grunde – med blodige religionskrige og revolution – til at være, som Frankrig er. Men Danmark har også både historiske og nutidige grunde til at holde fast ved, at vi har en åben offentlighed, hvor man hverken skal pakke sin t-shirt med politiske budskaber eller sit kors af vejen. Det er den danske model. Den må de meget gerne lære om i skolen!

Ingrid Ank er formand for Foreningen Åndsfrihed og leder af Grundtvig-Akademiet.