Prøv avisen
Debatinterview

Kriminolog: Legalisering af hash er et stort moralsk dilemma

En canadisk kvinde flager her for fri hash. Det canadiske senat har den 7. juni besluttet at legalisere hash. Før vi overvejer det i Danmark, må vi være opmærksomme på følgevirkningerne, mener kriminolog Kim Møller: ”Prisen vil falde. Det bliver mindre risikofyldt og mere tilgængeligt. Man kan specielt være bekymret for, om den nye bruger vil have lettere adgang – og at det vil blive mere normalt at ryge hash.” – Foto: Chris Roussakis/AFP/Ritzau Scanpix

Stadig flere politikere vil legalisere cannabis. Men selvom det kan være med til at gøre livet vanskeligere for de hashhandlende kriminelle, er det også problematisk at forestille sig staten sælge hash, mener kriminolog Kim Møller

HAMPPLANTEN ER BLANDT de ældste urter og formentlig den mest omstridte på verdensplan. Herhjemme er der igen blevet pustet ild i debatten om, hvorvidt cannabis skal være ulovligt eller ej.

Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, har imod partilinjen meldt sig under legaliseringsfanen, og fem danske partier har for nylig talt for, at en legalisering vil fjerne markedet fra de kriminelle bander – og dermed give penge til forebyggelse og behandling. Men så simpelt er det ikke, mener kriminolog Kim Møller, for en legalisering vil have mange følgevirkninger.

Kim Møller, er der en pointe i, at legalisering kan hive pengene ud af de kriminelles hænder?

”Helt sikkert. Det er den mest positive virkning, som man kan håbe at få ud af en legalisering. I Danmark er der nok omkring halvanden til to milliarder i omsætning på cannabis på det krimi nelle marked årligt.”

Kan vi så regne med, at en legalisering vil hive tæppet væk under Danmarks kriminelle?

”Det er naivt at tro, at det er nok til, at folk dropper en kriminel løbebane. De kriminelle vil prøve at underbyde det legale marked og sælge stærkere produkter, sælge hash til mindreårige eller sælge det videre til Sverige. Jeg tror ikke, det er nok til, at folk stopper med at være kriminelle. Men det bliver lidt mindre attraktivt at være kriminel.”

Modstandere anfører ofte, at legalisering vil få flere til at ryge, for det fjerner de barrierer, som gør, at mange unge i dag tøver med at ryge hash?

”Det har de ret i. Prisen vil falde. Det bliver mindre risikofyldt og mere tilgængeligt. Man kan specielt være bekymret for, om den nye bruger vil have lettere adgang – og at det vil blive mere normalt at ryge hash.”

Vi ved, at hash er sundhedsskadeligt, og et argument, man ofte hører imod legalisering, er, at alkohol heller ikke ville blive legaliseret, hvis det var opfundet i dag. Vi strammer op på reglerne for alkohol og cigaretter for at vise de unge, at det er skadeligt. Er det i det perspektiv forkert at legalisere cannabis?

”Det er klart det mest tungtvejende hensyn imod legalisering. Det er sundhedsskadeligt. Der er ikke nogen, der har lyst til at se deres børn have et dagligt forbrug af cannabis. Og hvad vil der ske med dem, der allerede nu er tæt på et misbrug?

Forestil dig staten sælge et rusmiddel til dem med et stort forbrug. Det er et moralsk dilemma. Vi har rigeligt med problemer med alkohol og tobak, som vi formentlig ikke ville tillade i dag. Hashrygning er sundhedsskadeligt, selvom 9 ud af 10, der ryger hash ikke får problemer. Men det er også et dilemma, der handler om vores retsfølelse. Kriminaliseringen er statens måde at sige til borgerne: Vi mener, det er sundhedsskadeligt, man bør lade være.”

Hvis man gerne vil ryge hash, kan man vel også skaffe det i dag?

”Ja. Men nemmere er det heller ikke. Du skal begive dig hen til et gademarked eller på internettet. Med kriminalisering følger også en bredere fordømmelse.”

9 ud af 10 kan godt styre hashen. Men dem, der havner i store problemer, er vel i høj grad de mest udsatte?

”Det er en god pointe. Det er relativt nyt, at vi overhovedet forsker i og erkender, at man kan få et hashmisbrug. For 15 år siden tog man det ikke alvorligt. Nu er hash det stof, folk primært angiver, at de søger behandling for. Dem, der har sværest ved et forbrug, er de mest udsatte.”

Vi ser både lande og stater bevæge sig mod en legalisering, senest Canada. Kan vi ikke lære af dem?

”Der er stor forskel på lande, og vi kan ikke bare overføre erfaringer én til én. I forhold til de andre nordiske lande drikker vi mere, ryger flere cigaretter, og flere har røget cannabis. I Sverige er det så anderledes, at det kan ses på deres forventede levetid. Der er store nationale forskelle, man skal forholde sig til.”

Er der et enkelt hensyn, der er vigtigst at tage højde for i forhold til legalisering?

”Det afhænger af, hvordan dit syn er på forholdet mellem stat og borger. Det er en moralfilosofisk vurdering af forholdet mellem borgernes selvbestemmelse og deres velbefindende. Hvor langt bør staten gå i forsøget på at regulere borgernes adfærd?”