Legalt og illegalt

Kære Søren Krarup. Du spørger i et indlæg her i bladet den 15. januar, hvilken adkomst jeg har til at forbyde dig at betragte Dansk Folkepartis henvendelse til dig i lighed med Frode Jakobsens henvendelse til din far i 1943. Det kan jeg svare ganske enkelt på: Det har jeg ingen som helst adkomst til, og det har jeg heller ikke gjort! Hvad jeg gjorde, var at anfægte sammenligningen mellem dit og Jesper Langballes fuldt legale kandidatur for Dansk Folkeparti ved næste folketingsvalg og jeres fædres illegale indsats under besættelsen. Det er proportionsforvrængende og afleder opmærksomheden fra et emne, der ellers er alvorligt nok. For jeg er enig med dig i, at vi har et problem, eller en række problemer, der ikke bare lader sig feje væk med en belæring om, at mødet med fremmede kulturer er åh så berigende, lige så lidt som det nytter noget at gøre Pia Kjærsgaard til problemet. Men man løser altså heller ikke nogen problemer ved hjælp af mantraet: Alle fremmede skal ud, og det er nu! Så spørger du om, hvad jeg har gjort i denne strid, og hvad jeg har vovet - »Ud over at sidde tilbagelænet som så mange andre grundtvigianere og give karakter for stil, sprog og tone.« Det sidste er noget vrøvl. Jeg sidder ikke »tilbagelænet« og giver debatten karakter. Jeg deltager tværtimod i den, bl.a. ved at erklære mig lodret uenig i, at dit og Langballes kandidatur kan sammenlignes med modstandsbevægelsens indsats under besættelsen. Må jeg spørge: Havde din far mulighed for, under besættelsen at skrive den ene artikel efter den anden, hvori han erklærede, at nazisterne var landets fjende nr. 1? Blev han inviteret i radiostudiet for at gøre rede for, hvorfor han havde sagt ja til Frode Jakobsen, da denne bad ham om at deltage i modstandsbevægelsen? Hvis din fars tilknytning til modstandsbevægelsen var blevet opdaget dengang, var han blevet arresteret og formodentlig skudt. Din og Langballes tilknytning til Dansk Folkeparti kommer på avisernes forside. Du må da indrømme, det gør en forskel. Hvad jeg har gjort, og hvad jeg har vovet? Der kommer jeg jo nok til kort i forhold til dig. Thi at du har råbt højt og vedvarende i protest mod dansk flygtningepolitik i årevis, vil vist ingen tage fra dig. Men du har kunnet gøre det i fuld offentlighed uden andre omkostninger, end at nogle halal-hippier har råbt deres stupide »racist« efter dig. Det kunne din far ikke dengang. Han måtte gå stille med dørene, og det kan man jo altså ikke lige sige, at du gør. Heldigvis. For i dag er det legalt at ytre sin utilfredshed med tilstandene. Dengang var det illegalt. Det er derfor, jeg siger, det er urimeligt at sammenligne dengang med nu. Men jeg kan da ikke forbyde dig at gøre det. Jens Kvist, sognepræst, Kirkebakken 1, Åbenrå