Leine-roman rejser etisk dilemma: Må man hænge karakterer med rod i virkeligheden ud som nazister?

Den fiktive Familien Blicher i Kim Leines nye roman "Karolines Kærlighed" kan minde om virkelighedens Krarupfamilie. Men er det over grænsen, når fiktionen fremstiller karakterer, der kan minde læserne om virkelige personer, som nazistsympatisører?

Kim Leine er kendt for at lade virkelige mennesker optræde som karakterer i sine romaner. Det er op til læserne at holde styr på, at fiktion er fiktion, mener hans forlagschef, Simon Pasternak.
Kim Leine er kendt for at lade virkelige mennesker optræde som karakterer i sine romaner. Det er op til læserne at holde styr på, at fiktion er fiktion, mener hans forlagschef, Simon Pasternak. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix.

Kim Leines nye spændingsroman “Karolines Kærlighed” handler om dobbeltagenter, fædrelandskærlighed og forræderi, men også om et familiedynasti på højrefløjen med en politisk fascination af Vladimir Putin og antisemitiske skeletter i fortidens skabe.

I romanen optræder flere virkelige personer ved navn, for eksempel Vladimir Putin og Martin Krasnik, men det er faldet flere for brystet, at romanens centrale karakterer, Blicher-familien, har påfaldende ligheder med Krarupslægten og hovedpersonen med Marie Krarup. Især fordi den ældste Blicher i romanen, der altså vil svare til Marie Krarups bedstefar, Vilhelm Krarup, fremstilles som antisemit med nazivenlige tendenser.