Zenia Stampe (R) hævder i Kristeligt Dagblad den 23. oktober, at jeg udnævner hende til den fremmeste fortaler for mindre kristendom i det offentlige rum.
Men det passer ikke. Stampes indlæg er et svar på min udtalelse om De Radikales kirkepolitik i Kristeligt Dagblad den 20. oktober. Der blev jeg citeret for, at Stampes oplysningsliberale eller kulturradikale fløj mener, at religion og politik ikke har noget med hinanden at gøre, og at de derfor ville forsøge at få adskillelse af stat og kirke til at blive partiets officielle politik.
LÆS OGSÅ: Zenia Stampe: Vores holdning til kristendom i det offentlige rum stritter ikke
Det er jo ikke noget, jeg finder på der var faktisk et resolutionsforslag på De Radikales landsmøde den 15.-16. september om, at partiet skulle arbejde for en adskillelse af kirke og stat ved en grundlovsændring. Resolutionen blev ikke vedtaget, men er udtryk for den fløj inden for partiet, som jeg taler om.
Stampe indrømmer, at hun er tilhænger af adskillelse af kirke og stat, men tilføjer, at hun ikke går ind for en ideologiserende censurering af religion fra det offentlige rum. Hun anklager derpå mig for, at jeg blander staten og det offentlige rum sammen i en gryde. Men det gør jeg jo netop ikke jeg udtalte, at Stampes fløj går ind for adskillelse af stat og kirke, ikke at de gik ind for, at religion skal ud af det offentlige rum.
LÆS OGSÅ: Radikale i slingrekurs om kristne højtider
Der er her en mere generel pointe, som er relevant ud over diskussionen om De Radikales kirkepolitik: Den megen tale om det offentlige rum er uklar og forvirrende og skygger for et vigtigt skel, som mange politikere på begge sider af de religionspolitiske fronter gør sig skyldige i at overse eller bevidst tildække.
Det offentlige kan jo på den ene side henvise til staten, det vil sige de offentlige myndigheder og institutioner, der udøver politisk autoritet og magt over borgerne. På den anden side kan det offentlige henvise til det, der er tilgængeligt for alle, for eksempel offentlige områder.
Når politikere taler om, hvorvidt religion skal ud af det offentlige rum, så er det uklart, om de hermed taler om statens institutioner, eller det offentlige rum i en bredere social og kulturel forstand. Denne sammenblanding er ikke noget, jeg gør mig skyld i, men noget, mange politikere opretholder hvad enten de er for eller imod, at religion skal ud af det offentlige rum.
LÆS OGSÅ: Minister: DR må prioritere påsken højere
Selv om Stampes synspunkt er, at hun går ind for adskillelse af stat og kirke, men ikke for, at religion skal ud af det offentlige rum i den bredere forstand, så giver hendes refleks-svar på min udtalelse det modsatte indtryk. Hermed bidrager hun selv til at opretholde den forvirring og sammenblanding, som hun selv burde være interesseret i at få opklaret.