Prøv avisen
Debat

Lektor: Gode uddannelser kræver, at de studerende møder op

En af årsagerne til det lave fremmøde blandt studerende på landets uddannelsesinstitutioner er formentlig, at der igennem de seneste mange år er sket et perspektivskifte fra undervisning til læring. Foto: BUBANDT MARTIN/POLFOTO

Der er brug for et paradigmeskifte i vores forståelse af uddannelse og fremmøde, skriver lektor ved UCS

DER ER I DANMARK et forståeligt fokus på at udnytte vores fælles midler på den bedst mulige måde. U-landsbistand nedsættes. Kontanthjælpsloft indføres. Det er vanskelige og hårde prioriteringer, som måske er nødvendige, afhængigt af, hvordan man ser på det.

I dette lys kan man glæde sig over, at vi heldigvis har en fantastisk uddannelse, som vi kan være stolte af. De studerende modtager studiestøtte, og der investeres mange penge i en fremsynet uddannelse.

Derfor virker det også ekstra ærgerligt, at der er så store problemer med fremmøde blandt studerende, som det har været fremme i flere medier. En af årsagerne til problemet er formentlig, at der igennem de seneste mange år er sket et perspektivskifte fra undervisning til læring. Det forandrede perspektiv tilsiger, at kompetencer kan tilegnes på mange måder, og at den klassiske forelæsning eller vejledning kun er en af mange mulige veje til nye erkendelser.

Det nye blik på læring har generelt forbedret uddannelsers form og fleksibilitet. Men tendensen indeholder også store problemer.

For det første opstår læring ofte i sociale fællesskaber, hvor studerende og undervisere kan diskutere og undersøge sammen. For det andet er uddannelser kulturelle og økonomiske kraftcentre, der ikke bør fungere som introverte isolerede øer alene rettet mod de studerendes læreprocesser. Snarere må uddannelse indtage rollen som en ekstrovert og givende ressource for det omkringliggende samfund.

Der er mange eksempler på den udadvendte værdiskabende uddannelse. På universiteter og professionshøjskoler arbejdes der målrettet med at inddrage studerende i udviklingsprocesser til gavn for samfundet. Der er fokus på samskabelse og frivilligt arbejde. Der arbejdes med socialt entreprenørskab i forhold til at skabe lokal udvikling.

Visionen om en værdiskabende, ansvarsfuld uddannelse er dog stækket af det fragmentariske fremmøde blandt studerende. Det er simpelthen vanskeligt at lave fælles projekter, hvis de studerende er fraværende.

Noget tyder således på, at der er brug for et paradigmeskifte i vores forståelse af uddannelse og fremmøde. Enten forfalder vi til gammeldags konservative løsningsforslag i retning af øgede rammer og restriktioner. Eller også forfalder vi til forenklede forestillinger om, at undervisere og uddannelser bør tiltrække studerende ved at være underholdende, fleksible og attraktive. Men problemet løses til stadighed ikke.

Videnskabsfilosoffen Thomas Kuhn gjorde opmærksom på, at tankesæt, der ikke giver tilfredsstillende forklaringer eller svar, må afløses af nye. Kuhns paradigmeteori omhandler videnskab og ikke fremmøde. Men hans tanker giver mening, også i denne sammenhæng.

Vi har brug for et nyt tankesæt. En oplagt mulighed er at bringe visionen om samskabelse til nye højder. Dette betyder, at vi må anskue uddannelse som en berigende kulturel og demokratisk smeltedigel frem for et introvert system orienteret mod individuel læring. Et sådant perspektiv vil bringe nye logikker ind i uddannelsessystemet med større vægt på samfundsrelevans og værdiskabelse. Eller også er der brug for et helt tredje tankesæt. I hvert fald er det nødvendigt, at vi sammen finder nye veje til at skabe en uddannelse til størst mulig gavn for alle.

Mikkel Snorre Wilms Boysen er ph.d. og lektor, UCS