Prøv avisen
Etisk set

Lektor i etik: Nu skal folk til at forsvare, hvorfor de spiser flæskesteg

”Kødet er ikke længere en selvfølge. Der er en række værdibaserede argumenter mod at spise kød. Det er nu op til kødspiserne at afvise dem,” skriver universitetslektor Mickey Gjerris. – Foto: Rune Pedersen/ritzau

Vælger man kødet til, må man forklare, hvorfor det ud fra ens værdier er et mindre onde at spise kød end ikke at gøre det, skriver lektor i bioetik Mickey Gjerris

Jeg spiser ikke kød. Mit gæt er, at allerede her vil en del af læserne stå af og tænke: ”Åh nej, hvorfor skal jeg høre om det – igen.” Det giver en vis mening. Det er som regel kun på sociale medier, at vi belemrer hinanden med vores måltider. Så hvorfor bringe det ind i denne klumme?

Ikke overraskende på denne plads i avisen er det etik, det drejer sig om. Eller snarere, hvordan det, der for nogle udelukkende er et æstetisk valg, for andre rummer etiske dimensioner. Og hvordan det rejser en forpligtelse for dem, der ikke ser det som et etisk spørgsmål om i det mindste at argumentere for det synspunkt. For andre udelukkende er et spørgsmål om æstetik i bred forstand.

Set fra kødspiserens (carnistens) synspunkt er kød blot en æstetisk præference, der ikke rejser nogen etiske spørgsmål, og vegetarens/veganerens forsøg på at problematisere kødet er meningsløst – og ofte irriterende. Det svarer til at diskutere, om jordbærsyltetøj eller hindbærsyltetøj smager bedst.

Det er fint nok, at andre synes, at det er forkert at spise kød. Så kan de jo lade være med det. Irritationen opstår ikke på grund af deres valg, men på grund af deres insisteren på at diskutere det. Ofte påhæftes vegetaren/veganeren derfor betegnelser som ”missionerende”, ”frelst” og ”hellig”. Ord, der normalt anvendes i religiøse sammenhænge.

I denne sammenhæng virker det, som om ordene mest skal signalere, at vegetaren/veganeren ser sig selv som bedre end dem, som spiser kød, og dels, at det budskab, de har, er lige så irrationelt som et religiøst budskab. Det er en måde at forsøge at undslippe diskussionen på ved – allerede inden den er taget – at sætte sin modstander i bås som et utåleligt menneske.