Prøv avisen
Etisk set

Lektor i etik: Nu skal folk til at forsvare, hvorfor de spiser flæskesteg

”Kødet er ikke længere en selvfølge. Der er en række værdibaserede argumenter mod at spise kød. Det er nu op til kødspiserne at afvise dem,” skriver universitetslektor Mickey Gjerris. – Foto: Rune Pedersen/ritzau

Vælger man kødet til, må man forklare, hvorfor det ud fra ens værdier er et mindre onde at spise kød end ikke at gøre det, skriver lektor i bioetik Mickey Gjerris

Jeg spiser ikke kød. Mit gæt er, at allerede her vil en del af læserne stå af og tænke: ”Åh nej, hvorfor skal jeg høre om det – igen.” Det giver en vis mening. Det er som regel kun på sociale medier, at vi belemrer hinanden med vores måltider. Så hvorfor bringe det ind i denne klumme?

Ikke overraskende på denne plads i avisen er det etik, det drejer sig om. Eller snarere, hvordan det, der for nogle udelukkende er et æstetisk valg, for andre rummer etiske dimensioner. Og hvordan det rejser en forpligtelse for dem, der ikke ser det som et etisk spørgsmål om i det mindste at argumentere for det synspunkt. For andre udelukkende er et spørgsmål om æstetik i bred forstand.

Set fra kødspiserens (carnistens) synspunkt er kød blot en æstetisk præference, der ikke rejser nogen etiske spørgsmål, og vegetarens/veganerens forsøg på at problematisere kødet er meningsløst – og ofte irriterende. Det svarer til at diskutere, om jordbærsyltetøj eller hindbærsyltetøj smager bedst.

Det er fint nok, at andre synes, at det er forkert at spise kød. Så kan de jo lade være med det. Irritationen opstår ikke på grund af deres valg, men på grund af deres insisteren på at diskutere det. Ofte påhæftes vegetaren/veganeren derfor betegnelser som ”missionerende”, ”frelst” og ”hellig”. Ord, der normalt anvendes i religiøse sammenhænge.

I denne sammenhæng virker det, som om ordene mest skal signalere, at vegetaren/veganeren ser sig selv som bedre end dem, som spiser kød, og dels, at det budskab, de har, er lige så irrationelt som et religiøst budskab. Det er en måde at forsøge at undslippe diskussionen på ved – allerede inden den er taget – at sætte sin modstander i bås som et utåleligt menneske.

Jeg skal være den første til at indrømme, at det ikke er altid, at vegetarer/veganere får taget diskussionen op på den rette måde. Alting til sin tid og på rette vis.

Men helt grundlæggende giver det ikke mening at afvise diskussionen ved at hævde, at det er en irrationel samtale. For vegetaren/veganeren er valget af kød ikke et æstetisk, men et etisk valg. Der er værdier forbundet med det.

At sige, at vi bare kan leve med hver vores valg uden at diskutere dem, holder ikke. Det svarer til at sige, at andre da bare kan lade være med at slå deres børn, hvis de ikke har lyst til det, men at man selv har tænkt sig at blive ved. Naturligvis vil de, der mener, at vold mod børn er forkert, insistere på, at der er noget at tale om. At der er etik på spil.

Vælger man derfor kødet til, må man argumentere for, at det ikke er en etisk diskussion, eller forklare, hvorfor det ud fra ens værdier er et mindre onde at spise kød end ikke at gøre det. På den måde er kødet ikke længere en selvfølge. Der er en række værdibaserede argumenter mod at spise kød.

Det er nu op til kødspiserne at afvise dem – og det kan man ikke ved blot at kalde folk nedladende ting eller lade, som om der ingen diskussion er.

Kan godt være, at det er irriterende at skulle etisk forsvare sin flæskesteg, men der er ikke rigtig nogen vej udenom længere – sådan etisk set.

Etisk set skrives på skift af professor i psykologi Lene Tanggaard, universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris, professor mso i antropologi og neurovidenskab Andreas Roepstorff, velfærds-politisk chef i Cepos, og medlem af Det Etiske Råd Mia Amalie Holstein og formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.