Jeg er tidehvervsbøsse

Det er jo grotesk, at Tidehverv nu er endt i en intern strid om vielse af homoseksuelle? Det Tidehverv, hvor jeg som ung teolog i 1970’erne fandt mod og styrke til at springe ud som homoseksuel, skriver lektor

Hans Krab Koed
Hans Krab Koed. Foto: Privatfoto.

HVORDAN KUNNE DET ske, at Tidehverv kom i strid om vielse af homoseksuelle? Det er jo grotesk.

Det var netop i Tidehverv, jeg som ung teolog i 1970’erne fandt mod og styrke til at springe ud som homoseksuel.

I Tidehverv var der højt til loftet, i Tidehverv var der ingen moralisme, i Tidehverv var der grundig og historisk-kritisk teologi. I Tidehverv var der en konsekvent antifundamentalisme.

I Tidehverv lærte jeg, at kristendommen ikke handlede om borgerlig moral, men om spændingsfeltet mellem lov og evangelium.

Synden handlede ikke om, hvilket køn du har sex med, eller om, at man nødvendigvis skulle få børn. Synd var en total bestemmelse, ikke enkelte ting. Synd var menneskets oprør mod Gud. At mennesket selv ville være Gud.

SELVOM JEG KOM LIDT OMKRING i de forskellige kirkelige kredse i begyndelsen af 1970’erne, fandt jeg hurtigt ud af, at jeg hørte hjemme i det grundtvigsk-tidehvervske. Der var der plads til mig. Der var der en spændende, udfordrende teologi.

Kan huske, jeg endda flere gange kørte til Ribe for at høre Søren Krarup. Han talte så sandelig ikke om sex i sine prædikener. Han var både skarp, kritisk og befriende apolitisk.

Dengang.

Det er ikke til at forstå, at den bevægelse, jeg var så aktiv i, kan ende i sin egen modsætning.

Jeg var endda formand for Studenterkredsen i slutningen af 1980’erne – dér hvor der nu også er mange, som deler dette fundamentalistiske synspunkt om ægteskabet som et helligt sakramente og ikke bare en borgerlig ordning, som Luther faktisk forviste fra kirkens rum.

Hans Krab Koed er lektor, UC Syd, censorformand for læreruddannelsen og for kristendomskundskab/religion.