Lektor med mange misforståelser om Reformationen: Hvad tænker han på?

Desværre er lektor Bo Kristian Holms viden tilsyneladende ikke helt på højde med han engagement, mener lektor Paul Jørgensen

Martin Luther er særligt kendt for de 95 tester, han bankede op på kirkedøren i Wittenberg. 2017 er 500-året for reformationen.
Martin Luther er særligt kendt for de 95 tester, han bankede op på kirkedøren i Wittenberg. 2017 er 500-året for reformationen.

Lektor Bo Kristian Holm prøver den 22. marts at give et behjertet forsvar for Reformationen. Desværre er hans viden tilsyneladende ikke helt på højde med han engagement.

Han skriver blandt andet: ”Da klostrene forsvinder, forsvinder der på den ene side uddannelsesmuligheder for elitens kvinder, men uden for eliten indføres der på den anden side grundskoler for begge køn.”

Hvad tænker han på? I Firenze var der ved udgangen af 1200-tallet mellem 8000 og 10.000 børn af begge køn, som kunne både læse og skrive. Ligeledes var der i Paris skoler for begge køn, i 1380 var der for eksempel 21 offentlige skoler for piger. På lægeskolen i Salerno havde kvinder studeret medicin siden 900-tallet. I Frankfurt var der praktiserende kvindelige læger i 1400-tallet, flere eksempler kan nævnes. Hvad nyt bringer Reformationen?

Lektoren skriver også om intolerance. En af de mest intolerante perioder i Europas historie er nok den lutherske ortodoksi cirka 1580-1675. Den berømte anatom Niels Steensen kunne for eksempel ikke få arbejde på Københavns Universitet, fordi han var konverteret til katolicismen. Biskop og professor Hans Poulsen Resen (1561-1638) måtte i 1614 forklare sig over for kongen og de øvrige bisper.

Luthers holdning til kvinder er ret klar: ”Det er klart, at kvinden er skabt til husholdningen, men manden til det offentlige liv.” Luthers negative vurdering af kvindernes muligheder fik desværre også indflydelse i katolske lande. For eksempel kan den spanske forfatter Maria de Zayas skrive kort efter 1600: ”Det er frygt for dette (uddannelse af kvinder), som får mændene til undertrykke kvinderne og tvinger dem til at beskæftige sig med kvindelige sysler.”

Lektoren skriver også om kirkesplittelsen og om vold. Om kirkesplittelsen: ”… så er resultatet af denne reformproces faktisk en mangfoldighed, som mange i dag roser.” Hvilken mangfoldighed, som ikke allerede var begyndt i renæssancen? Og om volden følgende: Den Schmalkaldiske Krig begynder i 1546 og er indledningen til en 102 år lang, ødelæggende periode i Europas historie præget af krige rundt om i Europa, der slutter med Den Westfalske Fred i 1648, alle krigene var begrundet med teologiske uenigheder. Vort eget land gik ikke ram forbi, Christian IV misforstod forholdene i Europa.

Det skal nok siges, at de pavelige i begyndelsen misforstod Luthers anliggende, det blev tilsyneladende bare opfattet som en forvirret munk i en fjern, lille tysk by. Det var rutine at bringe sådanne til tavshed. Men med Luther var det slut med rutinerne.

Aarhuslektoren skriver også: ”(Reformationen) betoner en forskel mellem ånd og bogstav, der relativerer fundamentalistiske tendenser (sic!).” Det var Luther, som sagde ”scriptura sola ”, ”skriften alene”. Det var Luther, som forkastede de paveliges nogle gange vidtløftige fortolkninger af skriften. Vor egen Vilhelm Beck sagde de berømte ord: ”På knæ for Bibelen, professorer!”.

Paul Jørgensen er lektor i religion og historie