Reformationskritik mangler perspektivering

Religionskrigene efter Reformationen skyldtes ikke Martin Luther, men det opgør, som måtte komme efter den middelalderlige pavemagts uretmæssige og politisk undertrykkende dominans., skriver Henry Vestergaard

"Man kan jo heller ikke bedømme folkefrihedens gennembrud i den franske revolution ud fra den morderiske adfærd, som det afstedkom. Man må se de historiske begivenheder i perspektiv, årsagerne bagud og udviklingen fremefter," skriver Henry Vestergaard.
"Man kan jo heller ikke bedømme folkefrihedens gennembrud i den franske revolution ud fra den morderiske adfærd, som det afstedkom. Man må se de historiske begivenheder i perspektiv, årsagerne bagud og udviklingen fremefter," skriver Henry Vestergaard.

Lektor Paul Jørgensen modgår i Kristeligt Dagbladapril sin kollega Bo Kristian Holm i dennes positive vurdering af Martin Luthers og dermed Reformationens betydning i Europas historie. Han nævner med angivelige talstørrelser lærdommens fremskredne udvikling i de katolske lande som modvægt mod det tab af folkeuddannelsen, som han mener prægede de nordiske lande med nedlæggelse af klostrene – samt angiver en vis religiøs intolerance fra kongemagtens side under den følgende ortodoksi.

Han mener også, at Luther – som for øvrigt var gift med en fremragende kvinde – skulle have virket undertrykkende for kvinder ved at henvise dem til ”at beskæftige sig med kvindelige sysler”. Endelig henviser han til religionskrigene, der fulgte på.

Det er da også klart, at der fulgte uheldige ting med så stor en kulturel og religiøs omvæltning. Men det skete ikke som følge af selve den indsats, som Luther leverede. Kimen dertil lå i de foregående tiders fejlgreb. Man kan jo heller ikke bedømme folkefrihedens gennembrud i den franske revolution ud fra den morderiske adfærd, som det afstedkom. Man må se de historiske begivenheder i perspektiv, årsagerne bagud og udviklingen fremefter.

Religionskrigene efter Reformationen skyldtes jo det opgør, som måtte komme efter den middelalderlige pavemagts uretmæssige og politisk undertrykkende dominans. Med stor respekt for den katolske kirke i dag og for vor tids pavers fine arbejde både kirkeligt og politisk må jeg dog slå fast, at den pave, der blev anset for at være stedfortræder for ham, der sagde, at hans rige ikke var af denne verden, i historien har tiltaget sig sådan magt, den pave har fejlet og derved fremkaldt de ulykker, som her omtales.

Artiklen fortsætter under annoncen

I virkeligheden var det i sig selv en bedrift, at Luther fik den reelle politiske magt, fyrsten, til at overvåge og værne kirken. Her var den i gode hænder, netop ikke domineret, men værnet. At fyrsten ikke altid har gjort det uden utidig indblanding, er en anden sag. I dag er det jo staten selv og dens ordninger, kirken skylder sine gode kår som viderefører af Kristi gerning – at ”vogte hans får”.

Det er en varig ordning siden Konstantin den Store. Den indebærer også farer, men er i enhver henseende den reelle. Det værn nyder den katolske kirke også selv godt af i dag. Kirkens mangfoldighed i forskellige grene er da også det eneste rette. Kun i frihed og mangfoldighed kan kirken i overordnet forstand være netop en enhed. Og så har Reformationen lært os at elske og tjene det almindelige daglige liv.

At Luther lærte ”skriften alene”, altså at Bibelen er rettesnor, er og bliver det rigtige, den kristne tradition i sin fulde ordlyd. Det betyder ikke, at vi er fundamentalister. Den brug af ordet i kristen sammenhæng i dag er usand og krænkende. Hvem vi ellers giver os ud for at være, ser vi slet ikke i Bibelen på den måde, men som hjælp til at forstå, hvad Jesus lærte hernede.

I Det Gamle Testamente, som er en fantastisk god bog, er der ting, som er foreløbige, og som Jesus selv gjorde op med i sin kærligheds-forkyndelse. Bibelen korrigerer sig selv. Det har vi øje for. Vilhelm Becks ord: ”På knæ for Bibelen, professorer” skal nok også ses perspektivisk. Nok helst: ”På knæ foran Bibelen!”. Det er alene Gud selv, vi skal være på knæ for.

Henry Vestergaard, pastor emeritus, Petuniavej 158, Skive