Prøv avisen

Lektor: Samfundets skolesyn er afstumpet

"Skal der nu tælles timer til ministerens ære," spørger lektor i debatindlæg om lærernes opgaver Foto: Petro Feketa

Forkert at tælle lærernes forberedelsestid, mener lektor. En lærer er ikke kun forberedelses plus undervisning

Næsten alle vil begrænse den del af lærernes arbejdstid, der ikke lige foregår i klasseværelset. Forberedelsestid, som det misforstået er kommet til at hedde. Og nogen vil endda graduere forberedelsestid efter fag, niveau og alder.

En kæmpeligning og en samling tælledyr er, hvad der kommer ud af det, og vi vil opleve et kvalitetsfald på vores skoler. Vi vil få undervisningseksperter frem for lærere, hvilket er et dårligt bytte og helt ude af trit med enhver forståelse af en nordisk skole og danske og europæiske uddannelsestraditioner.

LÆS OGSÅ:Skolechefer vil øge lærernes klassetid lokalt

Her er to refleksioner: For det første glemmer man efter min opfattelse, at alle fag har nogle scener, hvor faget udøves, og et stort område bagved, hvor en hel faglig tradition holdes ved lige via alle mulige intellektuelle, æstetiske, praktiske og politiske processer, samt at disse to områder konstant spiller sammen på alle mulige måder.

Hvornår er en politiker på arbejde, og hvornår forbereder hun sig? Er hun på arbejde i folketingssalen? Og mens hun så læser rapporter og diskuterer og farer rundt, så forbereder hun sig?

LÆS OGSÅ:Esben Lunde til Bondo: Jeg gør ikke lærerne til syndebukkeHvornår er en videnskabsmand på arbejde? Når han skriver en bog, eller når han tænker over et problem sent om aftenen? Hvornår er politiet på arbejde? Når de taler med en mistænkt, eller når de foretager sig alt muligt andet med kolleger og andre på politigården eller andre steder?

Nu er det så blevet tradition at kalde lærernes arbejde uden for klassen for forberedelsestid, men alle fornuftige erhverv i landet har deres egen form for forberedelsestid. Heldigvis for dem har deres forberedelsestid blot ikke noget navn, så de slipper for, at Barfoed, Antorini og Kommunernes Landsforening kan slippe af sted med et skolesyn, der er så langt fra både konservative, socialistiske og danske selvstyretraditioner.

Mon vi får bedre politikere af, at det hele skal noteres ned i tællediagrammer og gøres op i procentsatser? Og hvad med Dronningen? Hun forbereder sig vist også. Skal hun ikke også have en fin kasse, som vi kan kalde for majestættid, som så yderligere kan opdeles i 37 funktionelle kasser?

For det andet taler man alt for meget om forberedelsestid, som om det var noget, der angik undervisningen i snæver forstand. Derved får man en for smal opfattelse af lærerhvervet og skolelivet.

En lærer er ikke kun forberedelse plus undervisning. Det er det samlede skoleliv, man bør interessere sig for: fagudviklingen, musicaler, sportsstævner, elevinitiativer, internationalt arbejde, korsang, litteraturgrupper, it-eksperimenter, biblioteksudvikling og så videre. Der er læreprocesser alle mulige steder i skolen eller bør være det.

Der er en kraftig tendens til, at man tror, at det hele handler om at stå i en klasse og score ranglistepoint til ære for konkurrenceevnen. Det værste, et samfund kan få, er en lærerstand, der tæller timer til ære for en minister, og som har hele sit fokus rettet mod klasseundervisning for Pisa-listernes skyld.

Så pyt med, at en eller anden gammel lærerknark måtte profitere af den manglende kontrol og nyde en øl i solskinnet. Langt vigtigere er det, at lærere og skoler sætter alt muligt i gang og har antennerne ude i forhold til lokalsamfundet og kulturen i almindelighed, en proces, som klasseundervisningen blot er en lille del af.

Men hvis lærerne selv begynder at tale om deres arbejde som undervisning i smal forstand i stedet for det, det hele handler om, så kan man selvfølgelig lige så godt lade fare, med mindre man da som ansvarlig medborger interesserer sig for skolernes kulturelle betydning og virke.

Vi skal være glade for Anders Bondo, som resonerer i god lærerånd og ikke blot i fagforeningsånd, men han kan nok ikke holde stand, eftersom skolesynet i brede dele af samfundet er blevet så afstumpet i løbet af 00erne, at de mange meningsmagere tror, at en lærers vigtigste opgave er at bruge tiden på at forberede sig og undervise. I så fald er det i al fald godt, at vi har frie skoler i landet.

Thomas Aastrup Rømer,

lektor, ph.d,

Korshøjen 51,

Risskov