Prøv avisen
Debat

Lektor: Sproglig enfoldighed breder sig

Jørgen Grimstrup er lektor, cand.mag. Foto: Privatfoto

Topmålet af amerikanisering er det årlige Melodi Grand Prix trods det foranstående tillægsord ”Europæiske”. ­Engang sang deltagerne på deres lands sprog. Som seer og lytter blev man nysgerrig efter landenes sangkultur. Nu synges der oftest ucharmerende amerikansk pop, skriver Jørgen Grimstrup

Når verdens aktuelle tilstand skal sammenfattes i få ord, sker det ofte med ordene internationalisering, globalisering og mangfoldighed.

Sandt nok handler vi med alle verdensdele og bader og dykker ved fjerne strande. Men sprogligt set beskrives verden bedst ved ordene amerikanisering og enfoldighed.

Jeg ved ikke, om professor i tysk Per Øhrgaard og universitetslektor i fransk Lisbeth Verstraete-Hansen bruger disse ord i deres nye bog ”Sprogløse verdensborgere”, men i alle fald kritiserer Øhrgaard den 18. maj i Kristeligt Dagblad satsningen på engelsk som kommunikationssprog på visse videregående uddannelser.

Det samme sker på gymnasierne. Flere gymnasier har oprettet International Baccalaureate-linjer med engelsk som undervisningssprog. Gymnasierne opretter også studieretninger med navne som ”Global Society Class” og ”International Business” og bruger hellere det engelske ”science” end det danske ”naturvidenskab”.

Det blev betegnet som en stor sejr, da folkeskolereformen fra 2013 flyttede engelskundervisningen til 1. klasse, altså inden børnenes danske sprog er udviklet, mens tysk eller fransk kunne vælges fra 5. klasse.

Hellige enfoldighed tænkte jeg. Meget var bestemt ikke bedre i gamle dage, men som årgang 1952 fik jeg en mere mangfoldig sprogundervisning end nutidens poder: Engelsk i 6. klasse, tysk i 7. klasse, latin i 2. real og fransk i 3. real. Der var lagt en god bund for yderligere sprogtilegnelse.

Engelsk, eller rettere amerikansk, sprog og kultur får vi også i rigelige doser gennem TV. De fleste film på TV er amerikanske. Man skulle tro, vi levede i USA, ikke i Europa.

Topmålet af amerikanisering er det årlige Melodi Grand Prix trods det foranstående tillægsord ”Europæiske”. Engang sang deltagerne på deres lands sprog. Som seer og lytter blev man nysgerrig efter landenes sangkultur.

Nu synges der oftest ucharmerende amerikansk pop ledsaget af adrætte sceneshows, hurtigere kameraskift og ind- og ud-zoomninger og lyseffekter. Der er langt mellem sødmefulde og melodiøse sange som ”Dansevisen” fra 1963. Men måske vender vinden med årets portugisisk syngende etter.

Mange europæere er fra underholdningsbranchen så vante til kommunikation på engelsk, at de skammer sig over at tale deres modersmål.

Inden for de senere år har jeg besøgt Tallinn, Riga og Vilnius. Hjemmefra har jeg søgt at lære enkelte af landenes ord og faste udtryk. Men de unge kvinder i hotellernes reception talte helst amerikansk, lige som østeuropæere i MGP undgår at synge på deres slaviske eller andet modersmål.

Så det går skidt med det, man skulle tro, var centralt i europæisk samarbejde: Åbenhed over for andre europæiske landes sprog og kultur. Det er, som om folk hellere vil bo i New York.

I det talte danske sprog er der sket et boost i brugen af amerikanske ord og vendinger. De popper for eksempel op, når politikere taler om ”udkommet” af en forhandling. På dansk betyder ”udkommet” imidlertid livsfornødenheder. Men uden at tænke over det har politikerne overtaget det engelske ord ”outcome”, der bør oversættes til ”udfald”.

Det danske sprog har naturligvis aldrig været hermetisk lukket over for andre sprog og skal heller ikke være det. Men alt med måde.

Jørgen Grimstrup er lektor, cand.mag.