Prøv avisen
Dilemma

Efter ny rapport: Lever 61.200 børn i fattigdom?

Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at i 2018 var 61.200 børn i Danmark fattige. Kristeligt Dagblad har bedt Oxam Ibis' Kristian Weise og Cepos' Martin Ågerup forholde sig til tallene. Foto: Finn Frandsen og Christian Lilien/Ritzau Scanpix

Trods et fald i antallet vokser 61.200 danske børn fortsat op i fattigdom, kunne Kristeligt Dagblad fortælle i sidste uge. Eller hvad? Ja, og det er alvorligt, mener Oxfam Ibis’ Kristian Weise. Nej, man gør vold mod sproget ved at tale om fattige børn i Danmark, mener Martin Ågerup fra Cepos

mener Kristian Weise, generalsekretær i udviklingsorganisationen Oxfam Ibis

Ja, og det er for mange. Fra forskningen har vi klare beviser for de negative konsekvenser, en barndom i fattigdom medfører. Det begynder med en dårlig skolegang, og det fortsætter sådan set gennem resten af livet: lavere indkomster, større risiko for at ende i kriminalitet, mere sygdom og dårligere uddannelsesmuligheder. Rigtig meget af det, vi gerne vil undgå i det her land, kommer af fattigdom.

Hvornår er man fattig i Danmark?

Det er man på baggrund af den definition, Danmarks Statistik bruger. Faktisk er den endda konservativt sat, og rigtig mange lande bruger 60 procent af medianindkomsten som fattigdomsmål, mens vi i Danmark bruger 50 procent.

Regeringen har varslet en ny fattigdomsgrænse. Statsminister Mette Frederiksen (S) kritiserede i Folketingets åbningsdebat i oktober den nuværende og efterspurgte ”en fattigdomsgrænse, der måler på reel fattigdom”.

Når selv en socialdemokratisk statsminister mener, at fattigdomsbegrebet i Danmark er for bredt, giver det så mening at tale om fattigdom på den måde, vi gør på i dag?

Ja, for fattigdom skal altid måles op mod velstanden i det samfund, man bor i. Det kan godt være, at man har råd til kartofler og havregryn og ikke decideret sulter, men hvis man hele tiden lider afsavn i forhold til muligheder – ikke kan købe basale ting og ikke har den samme frihed som andre mennesker – så er man handicappet i sin hverdag og oplever reel fattigdom. Det påvirker ens hverdag og psykiske velbefindende, og internationalt set er der bred enighed om, at fattigdom skal måles relativt.

Nogle vil mene, at ordet børnefattigdom kun skal bruges om familier, der lever i decideret materiel nød.

De familier findes også, men fattigdom er mere end materiel nød. Nogle forældre kan i perioder godt skrue tingene sammen, så børnene ikke oplever fattigdom. Andre er ikke gode til det. Men er man først fattig i hele og halve år, eller måske endda længere, begynder det at kunne mærkes. Det skaber en enorm bekymring og pres at leve på kanten. Hvad koster den aftensmad, vi skal lave, rækker pengene til slutningen af måneden? Med den slags spørgsmål hængende har man mindre kapacitet til at være en god forælder.

Cepos har kaldt det unuanceret at tale om fattigdom i familier, der kun har haft lave indkomster i et enkelt år. Er man virkelig fattig efter et år?

Ja. Og man er også fattig i løbet af det år. Når folk med børn uden job vender hver en 10-øre, er det i mine øjne en fornærmelse at sige, at de ikke er fattige, fordi de ikke har vendt 10-ørene længe nok. Hvorfor er det så farligt for Cepos at kalde dem fattige, også selvom de kun er det i en kortere periode? Fattige i Danmark er blevet en slags nye spedalske, en kategori, vi ikke vil tale om og kendes ved. Men fattigdom findes, og dansk forskning viser, at det har konsekvenser for børnenes livsvej allerede efter et år.

mener Martin Ågerup, direktør i den borgerligt-liberale tænketank Cepos

Nej. Fattig er et meget følelsesladet ord, og vi bruger det normalt om mennesker, der har det meget, meget vanskeligt økonomisk og socialt. Det er ikke rimeligt at kalde 61.200 danske børn for fattige, fordi deres forældre har en lav indkomst i en kort periode. Vi har høje overførselsindkomster, og derfor bliver folk altid overrasket over, hvad man har som fattig i Danmark – tænk bare på fattig-Carina. Selv Socialdemokratiet vil ikke acceptere den nuværende definition. De ved godt, at der ikke er så mange fattige i Danmark.

Hvad er de børn og deres familier så, hvis ikke de er fattige?

Vi bør kalde dem lavindkomstfamilier og børn, der vokser op i lavindkomstfamilier. Det ville give en langt mere nuanceret og mindre misvisende debat, end når vi taler om fattigdom. Der findes masser af fattige mennesker i den her verden, men danske kontanthjælpsmodtagere er altså ikke en del af dem.

Men der findes vel mennesker i Danmark, der lever med meget lave indkomster og har sociale problemer som følge deraf?

Ja, uden tvivl. Mange mennesker og børn i Danmark har store sociale problemer, de skal hjælpes af med. Men vi skal passe på med at overgøre problemet. En stor del af de 61.200 børn har ingen sociale problemer overhovedet og vil klare sig fint i tilværelsen. Tal viser, at 45 procent af disse mennesker er ude af lavindkomstgruppen allerede efter ét år, og derfor giver det ingen mening at kalde dem eller deres børn fattige.

Hvor længe skal man have den her meget lave indkomst, før man er fattig?

Det er svært at sige præcist, men et enkelt år med lav indkomst i Danmark gør dig ikke fattig, for du har med al sandsynlighed tag over hovedet, tøj på kroppen og mad nok. De fleste vil endda kunne låne lidt penge hos familie, venner eller i banken, slide mere på deres tøj og sådanne ting, indtil de igen får sig et job og kommer ud af lavindkomst-gruppen.

Lad os så kalde det lavindkomstfamilier i stedet for fattige familier. Hvad gør det ved et barn at vokse op i en familie, der ikke har ret mange penge?

Det er klart, at det betyder noget. Der er en statistisk sammenhæng mellem forældres indkomst og børnenes uddannelse og egen indkomst senere hen. Men det er meget vanskeligt at måle den rene effekt af en lav indkomst, for mange af de her familier er også præget af andre sociale problemer. Ikke ret mange af de børn ville få det væsentligt bedre, hvis vi eksempelvis hævede forældrenes overførselsindkomst.

Et studie fra Aarhus Universitet viser, at et enkelt år i fattigdom i barndommen kan få langsigtede negative konsekvenser for voksenlivet. Et barn i 13-15-årsalderen, hvis forældre lever i relativ fattigdom i et år, får eksempelvis en 12 procent lavere erhvervsindkomst som voksen. Det må da bekymre, at selv få år under svære kår i ens barndom har så alvorlig betydning?

Det studie, du taler om, er enormt overfortolket. Rune Lesner (forskeren bag studiet, red.) sammenligner ikke børn under fattigdomsgrænsen med børn, der ligger lige over.

I stedet sammenligner han børn fra lavindkomstfamilier med børn af forældre med langt højere indkomster – også langt højere end det niveau, overførselsindkomsterne hos de mindre bemidlede ville kunne hæves til.

Derfor viser hans studie ikke, at en højere kontanthjælp ville have en gavnlig effekt på børns indkomst senere i livet, som nogle ellers gerne vil have det til.

Foto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix