”Mere information gør os ikke nødvendigvis klogere. Det bedste værn mod fake news og konspirationsteorier er, at befolkningen har fri og uhindret adgang til troværdige kilder med viden og oplysning.”
Sådan sagde professor Anja C. Andersen i en af de seks samtaler om fake news, som lex.dk arrangerede i efteråret 2021.
Internettet har på mindre end 30 år ført til en hidtil uset demokratisering af adgangen til både at modtage og videregive information. Det er godt for den demokratiske samtale. Men når det gælder viden, er der desværre også en skyggeside af internettet. I takt med at det er blevet lettere for hvem som helst at producere og distribuere information, er det også blevet sværere for os som borgere at orientere os i den uendelige strøm af informationer og skelne mellem troværdig, faglig og faktatjekket viden på den ene side og propaganda, fake news og konspirationsteorier på den anden.
Covid-19-pandemien har vist os, at troværdig oplysning om for eksempel sammenhængen mellem adfærd og smittespredning kan mindske smitten og redde menneskeliv. Men pandemien har også demonstreret, at vildledende informationer, for eksempel om vacciner, kan lede til unødig sygdom og lidelse. WHO og andre har ligefrem brugt begrebet ”infodemi” om den strøm af falske og udokumenterede forestillinger og påstande, der har spredt sig i kølvandet på pandemien.
Den vigtigste modgift, man fristes til at sige ”vaccine”, mod fake news og konspirationsteorier er en god grunduddannelse. Den danske befolkning er heldigvis veluddannet, og derfor har de fleste en sund ”immunitet” mod de værste fake news og konspirationsteorier. Men både i og efter vores uddannelse har vi brug for at kunne navigere i det uendelige hav af informationer. At skelne mellem fakta og fakes, mellem oplysning og propaganda. Mellem viden og spekulationer.
En af de væsentligste danske kilder til faglig troværdig og faktatjekket viden er de store nationale opslagsværker som for eksempel Den Store Danske Encyklopædi, Trap Danmark og specialværker som Dansk Biografisk Leksikon, Gyldendals Teaterleksikon med flere. Men tiden for store trykte leksika er forbi. Dels kan de ikke følge med den strøm af ny viden, der skabes. Dels foretrækker brugerne at kunne slå op og søge viden på pc’er, tablets og mobiltelefoner.
For tre år siden gik Gyldendal sammen med G.E.C. Gads Fond, Danske Universiteter og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, og det lykkedes at skabe et digitalt opslagsværk, som i første omgang samlede indholdet fra de fleste eksisterende opslagsværker. Takket være en bevilling på finansloven på 23 millioner kroner er det i perioden 2019-2021 lykkedes at vedligeholde og opdatere værkerne under navnet lex.dk.
Efter blot tre år har lex.dk i dag mere end en million brugere, som tilsammen læser flere end tre millioner artikler om måneden. Størsteparten af danske skolebørn møder og bruger lex.dk i undervisningen, og vi kender mange skolelærere, der, når de retter elevernes opgaver, ikke anerkender Wikipedia som kilde, hvis eleven ikke også har faktatjekket indholdet på lex.dk.
Med udgangen af 2022 udløber finanslovsbevillingen til lex.dk. Hvis der ikke findes en varig finansiering af projektet, lukker lex.dk. Dermed bliver Danmark det eneste skandinaviske land, der ikke har et nationalt digitalt opslagsværk, hvor borgerne kan søge troværdig, fagligt redigeret og faktatjekket indhold på deres eget sprog. Både Norge, Sverige, Tyskland, Holland, Østrig, Schweiz, Italien, Frankrig, Storbritannien og mange flere lande, vi gerne sammenligner os med, har nationale online-leksika.
Forlagene bag lex.dk vil gerne fortsætte med at stille indholdet til rådighed for samfundet. Indhold, som forlagene gennem årene har investeret 800 millioner kroner i at tilvejebringe. Men det forudsætter, at Folketinget igen finder midler til den løbende drift og vedligeholdelse. Udgiften er beregnet til cirka 20 millioner kroner om året. Det er mindre end 3 kroner og 50 øre pr. dansker. Alt andet lige en billig vaccinedosis mod fake news.
Vi har med glæde noteret os, at der i disse dage arbejdes på at finde en politisk løsning, der kan sikre den danske befolkning en fortsat fri adgang til troværdig, faglig og faktatjekket viden.
Niels Elers Koch er chefredaktør, og Erik Henz Kjeldsen er redaktions- og udviklingschef på lex.dk.