Løgstrup og Egon Olsen

I grel modsætning til tv har radioen bragt et væld af høreværdige udsendelser i anledningen af 100-års-dagen for dr.theol. K.E. Løgstrup (1905-81).

Anders Laugesen, Bjørg Tulinius, Kåre Gade og Klavs Birkholm har i hvert af deres programmer været fremragende studieværter. Respekten for Løgstrup, især som pædagog og tænker, har gennemgående præget de mange samtaler med kyndige teologer som Ole Jensen, H.C. Wind og Svend Andersen samt også i den forgangne uges udgaver af "Ved dagens begyndelse" ved David Bugge. I søndag aftens genudsendelse af "Folk og kirke" blev den debat mellem K. Olesen-Larsen og K.E. Løgstrup, der førte til, at sidstnævnte i begyndelsen af 1960'erne forlod kredsen omkring tidsskriftet Tidehverv, af gode grunde omtalt som århundredets vigtigste opgør i dansk teologi.

Søren Krarup omtalte derfor alligevel Løgstrup som "et hæderligt og ordentligt menneske og en flink fyr". Vi hørte om, hvordan de sidst traf hinanden. Under et møde med pædagoger og lærere i 1976, havde de fundet sammen i et fælles udfald mod studentermarxismen. Krarup tilføjede dog, at Løgstrup for ham at se var en humanist, der ikke vidste, hvad kristendom er eller forstod den ægte lutherske kristendom. "Løgstrup fik en fatal indflydelse på den kristne forkyndelse og har legitimeret en human-ontologisk natur-kristendom."

"Folk og kirke" blev på den måde til et stykke pædagogisk, etikettesættende teologisk nutidshistorie. En udmærket kronologisk gennemgang, der imidlertid i lange passager var af så indforstået karakter, at det på mange må have virket som samtale for "de indviede".

Så var der anderledes kød på i den forgangne uges udgaver af "Agenda". Her blev K.E. Løgstrup i en udsendelse præsenteret som den kritiske samfundsdebattør, han som ovenfor antydet også var. Programvært Klavs Birkholm sørgede for at eksemplificere, hvordan Løgstrup har haft indflydelse på for eksempel den fremtrædende polsk/engelske sociolog og filosof Zygmunt Baumann og dennes syn på etiske problemer med de såkaldte frie, det vil sige ofte uetiske markedskræfter.

Til belysning af, hvad man i dagligdagen i den forbindelse kan forstå ved "den etiske fordring", har jeg selv tit benyttet denne karakteriserende replik af hovedpersonen i de legendariske Olsen-bande-film: "Egon Olsen er en hædersmand, han begår kun ulovlige forbrydelser!"

Dette er i kort form netop, hvad Løgstrup er inde på i det afsnit af "System og symbol", der blev læst sidst i "Agenda". Citatet kunne også høres som bilag til prædikenteksten for i søndags, hvor Jesus henviser til den gudskabte natur. I essayet "Hærværk", der handler om, hvordan det er en lovlig forbrydelse, at vi kun tillægger det betydning, der kan udnyttes, står der: "Raserer en bande en krostue, smadrer møbler, glas og flasker, begår de hærværk og bliver meldt til politiet. Raserer voksne et landskab, støtter de samfundet. (...) Sammenligner vi bandens og samfundsstøtternes hærværk, sker der ikke synderlig skade ved bandens hærværk. Hvad der er gået i stumper og stykker kan erstattes, både møblementet og servicet, for det er alt sammen noget vi selv har produceret og bliver ved med at producere på løbende bånd. Med skaden, som samfundsstøtterne afstedkommer, står det værre til, for den er uoprettelig. For alle følgende generationer, for al fremtid er et landskab lagt i ruiner."

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder