Liberalisme må udvikle sig i takt med tiden

LIBERALISMEI forbindelse med Venstres landsmøde denne weekend har to af partiets medlemmer gjort sig tanker om, hvordan en liberal stemme bør lyde i dagens Danmark

Venstre har gennem de sidste tre år siddet i regering, og med et forestående folketingsvalg er det meget vigtigt, at vi reflekterer over det liberale indhold i den førte politik, samt at vi fortsat nytolker det liberale, så det forbliver nærværende og klart for danske vælgere.

Ved sidste valg skete der et skifte i dansk politik, og i Venstre vejrede vi morgenluft og så et brud på den herskende socialdemokratiske dominans. Samme morgenluft vejrede De Konservative i midten af 1980'erne, hvor partiet i 1984 oplevede det bedste valg i mange år. Dengang kunne skiftet i dansk politik og opgøret med den socialdemokratiske formynderstat ikke fastholdes, spørgsmålet bliver så, hvordan vi kan gøre det i dag?

Opgøret med den socialdemokratiske formynderstat er uhyre vigtig for vi liberale. Danskere skal komme til at leve i et reelt frit samfund, hvor Venstre vil være medvirkende til et reelt og tiltrængt systemskifte. Allerede i 1830'erne formulerede den liberale tænker, Tocqueville, følgende: "I et demokrati ville velfærds- og lighedstanken få langt mere magt over menneskenes sind end frihedsideerne. Fremtiden ville komme til at opleve en stærk centraliserende formynderstat, som ville tilintetgøre den politiske, såvel som den åndelige frihed."

Udviklingen er desværre gået, som Tocqueville formulerede det, og socialdemokratisk enhedstænkning medførte, at velfærds- og lighedstanken langt oversteg mulighederne for politisk og åndelig frihed. Opgøret med den hidtidige tænkning, som bl.a. Statsministeren indledte med sin kulturkamp, er derfor langtrækkende og nødvendig.

Liberalismen er ikke en statisk størrelse, og med udvikling i verdenssamfundet, må liberalismen også udvikles. Historisk blev den liberale tænkning defineret af Adam Smith tilbage i slutningen af 1700-tallet, som et nødvendigt opgør med et stivnet samfund. Dengang var verden, som liberalismen kom ind i, præget af oplysningstiden og dens store tiltro til menneskets formåen. Siden gik den liberale tænkning igennem to verdenskrige, økonomiske op- og nedture, et sammenbrud i verdenskommunismen med murens fald, til i dag at udleves i en verden positivt præget af åbenhed og globalisering, men negativt præget af terrorisme og islamisk fundamentalisme.

Netop mødet med terrorisme og islamisk fundamentalisme udfordrer liberalismen og frisindet. Det betyder, at herhjemme må vi arbejde på dialogen med de islamiske grupper, så kendskabet til hinandens kultur kan modvirke den uvidenhed, der hersker mange steder i dag, og som desværre fører til en ikke konstruktiv debat. Åbenheden går begge veje, men der skal dog ikke herske tvivl om, at de islamiske grupper må respektere de grundlæggende værdier i det danske samfund. Vi ønsker et samfund åbent for alle, men vi kan ikke acceptere de grupper her i landet, som med bl.a. vold modarbejder de demokratiske værdier – der er grænsen for åbenheden.

Som liberale ønsker vi et frit samfund, hvor der er åbenhed og valgfrihed for den enkelte. Men liberalisme er jo ikke kun et spørgsmål om valgfrihed, det er også et spørgsmål om at skabe frirum for mennesket, så det kan leve og udfolde sit virke, samtidig med at være forpligtet på sine medmennesker. Men hvordan skabes et ægte liberalt frirum for den enkelte borger, når udemokratiske kræfter vanskeliggør den åbenhed, som det danske samfund indeholder? Det gøres bedst ved at modvirke de udklækningssteder for terrorisme, som findes rundt om i verden, så de ikke får så gode vilkår, som de hidtil har haft. Det gøres bl.a. gennem uddannelse og forbedrede økonomiske vilkår, så dagligdagen i de mange slumområder forbedres, hvorved fanatismen kan reduceres. Det gøres ved at højne kendskabet til den frie verden og dens værdier uden at ende op i vestlig etnocentrisme.

At liberalismen ikke er statisk, er udviklingen i Venstre et godt eksempel på. Der er forskel på højskole Venstre og handelshøjskole Venstre, fordi ophavet er i forskellige kredse. Men forskellen er ikke større, end at det kan styrke partiet, når vi samles om det virkeligt vigtige – den liberale sag.

Som liberale må vi altid kæmpe mod de stivnede sys-temer, der begrænser menneskets handlefrihed. Samtidig må vi sikre den svages ret og være vores ansvar bevidst over for de mennesker, der ikke har så gode livsmuligheder. Det liberale er ikke blot et spørgsmål om valgfrihed, det er spørgsmålet om et samfund præget af ægte frihed for den enkelte.

Dette skal Venstre i regeringen være garant for, og derfor er det vigtigt med en klar nutidig liberal stemme i Danmark, der er forståelig for danske vælgere. Udviklingen i verden udfordrer det liberale. Vi må formulere nutidige liberale begreber, som sikrer, at åbenhed og frihed fortsat har gode kår, så vores frisind ikke knægtes af terrorisme, samtidig med at vi ikke "lukker" Danmark for alt fremmed.

Inger Støjberg er MF for partiet Venstre, og Esben Lunde Larsen er stud.theol. medlem af Venstre