EN BERØMT, 1500 ÅR GAMMEL fortælling handler om et fattigt landboægtepar, som opdager, at en af deres gæs kan lægge guldæg. Hver dag lægger den et æg til dem, og efterhånden bliver de rigere og rigere.
Men samtidig bliver de utålmodige efter at få flere æg og får den idé, at de kan slagte gåsen for at tage alle æggene ud af dens krop her og nu. Det gør de så – og finder ingen guldæg. For sent indser de, at de i stedet har dræbt den stabile kilde til indtægter, gåsen gav dem.
Ifølge Lars Tvede, erhvervsmand, iværksætter, investeringsrådgiver og managementforfatter bosat i Schweiz, spiller liberalismen i alle moderne samfund samme rolle som gåsen. Og et samfund som det danske kan komme til at stå i samme situation som ægteparret, hvis de som dem ikke forstår, at guld og velstand ikke er noget, gåsen har, men noget, den laver. Han har derfor skrevet en debatbog, som er én lang, utvetydig hyldest til liberalismen og givet bogen titlen ”Gåsen med de gyldne æg”.
Bogens undertitel er ”Den overraskende fortælling om, hvad det vil sige at være liberal”. Hvad er det overraskende i, at liberalismen er den tænkning, som hylder konkurrence på et frit marked, og som mener, at den fælles nytte bliver størst, hvis hver enkelt forfølger sin egeninteresse?
”Mange elementer i liberalismen er antiintuitive. Det handler ofte om at tilsidesætte det, man umiddelbart tror er det kloge og gode at gøre, fordi det på langt sigt er klogere. Når man ser på verdenshistorien har det været meget udbredt at sige, at man lever efter noget større end sig selv. Det er en smuk tanke, men åbner også for forskellige muligheder for misbrug, og for, at man ser sig selv som potentielt offer. Selvfølgelig skal man som menneske være til for andre, vi er jo hele tiden til for de andre, for familie, venner og arbejdsgiver. Men essensen af mange århundreders historie er, at hvis initiativ og beslutninger centraliseres hos staten, kirken eller en anden instans frem for den enkeltes frie initiativ, så falder kreativiteten, der skabes mindre værdi, og beslutninger bliver mere kortsigtede.”
Det er åbenlyst, at du mener, vi har alt for lidt liberalisme i Danmark. I den aktuelle debat er der ellers mange kritikere, som mener, at den ideologi, som ofte kaldes ”neoliberalistisk konkurrencestatstænkning” helt har erobret billedet og placeret sig hinsides kritik og modsigelse. Tager de fejl? Og hvad er forskellen på din forståelse af liberalisme og neoliberalisme?
”Der er ingen forskel. Når kritikere sætter ’neo’ foran, er det udelukkende for at give det en ekstra odiøs klang, fordi det kommer til at smage af neonazisme. Man kunne med lige så god ret også tale om neosocialisme. Når jeg skriver om liberalismens fordele, så er det, fordi man af historien kan lære, at det er en unikt vestlig tankegang, som var med til at skabe fremgang i oldtidens græske bystater og fra for cirka 500 år siden især i germanske samfund i Europa. Det er en tænkning baseret på frihed og konkurrence mellem små, selvstændige enheder, som er blomstret op igen og igen i Vesten. Og min påstand er, at det er på grund af liberalismen, at den vestlige verden er der, alle gerne vil bo.
Ser du en modsætning imellem, at de vestlige demokratier har været liberalismens kerneland, og at det også er her, den moderne velfærdsstat med en stor offentlig sektor og en relativt høj skat har udviklet sig? Man kunne jo se velfærdsstaten som kronen på værket, hvor den fælles foretagsomhed omsættes til fælles tryghed?
”Ja, i nutiden er der en tilbøjelighed til at tro, at velstanden i Danmark og Sverige hænger sammen med, at vi i mange år har været gode socialdemokrater. Men hvis man går længere tilbage i historien, kan man se, at udviklingen skete omvendt. Går vi for eksempel tilbage til Sverige i 1700-tallet, var det et af de fattigste samfund i Europa. Derpå fulgte 100 års ultraliberalisme, som bragte velstand med sig, inden Socialdemokratiet opstod. Vi er også tilbøjelige til at glemme, at så sent som i 1950’erne var skattetrykket i Danmark lavere end i USA. At sige, at vi i Danmark i dag skulle leve i et neoliberalistisk samfund, er helt i skoven, når vi har verdens højeste skattetryk, og når kun ét politisk parti i Danmark har hovedparten af sit vælgergrundlag i den private frem for den offentlige sektor. Danmark er et meget lidt liberalt samfund i sammenligning med mange andre lande.”
Er det ikke sådan, at hvis man skruer op for friheden, så mindsker man samtidig ligheden, og at de samfund, som har lavt skattetryk og gunstige vilkår for erhvervsfolk, til gengæld betaler en pris i form af, at velstanden koncentreres blandt de få, mens fattigdommen bliver større blandt de mindre gunstigt stillede?
”Jeg vil hertil sige, at det er vigtigt, at samfundet både har positive og negative friheder. De negative friheder betyder det, som man er frifra , for eksempel at blive censureret eller at staten tager en urimelig stor del af ens penge. Men der skal også være frihedtil, at alle for eksempel får en fri skolegang. Det er videnskabeligt meget velunderbygget, at det generelle sociale niveau er højere i liberale samfund end i andre samfundstyper. For eksempel er det liberale Singapore et meget mere lige og retfærdigt samfund end det socialistiske Venezuela.”
Men er det ikke et værdifuldt gode, at vi i Danmark for eksempel har et skattefinansieret offentligt sundhedsvæsen, som tilmed koster samfundet færre penge end det forsikringsbaserede og socialt skæve amerikanske system?
”Det er rigtigt, at det amerikanske sundhedsvæsen er dyrere end det danske. I USA går 17 procent af bruttonationalproduktet hertil, mens det i Danmark kun er 11,8 procent. Men det skyldes en usund sagsøgningskultur og overdiagnosticering i USA. I Schweiz koster sundhedsvæsenet det samme som i Danmark, selvom det er forsikringsbaseret, og sammenlignet med Danmark er det schweiziske system fænomenalt.”
Dit liberalistiske idealsamfund er altså ikke så meget en stor enhed som USA, men det lille, meget decentrale Schweiz, hvor du selv bor?
”Ja, jeg ved godt, jeg kan virke som en Erasmus Montanus, der har været ude i verden og nu fortæller borgerne hjemme i landsbyen, at de gør det hele forkert. Man kan med god ret spørge, hvorfor jeg blander mig, når jeg ikke engang bor i Danmark. Men når man har lavet forretning andre steder i verden, er det lidt af en øjenåbner, hvordan man gør andre steder. Og når man bor i Schweiz, erfarer man, at denne samfundstype langt hen ad vejen er den bedste måde at indrette sig på. Det er vigtigt ikke kun at forstå liberalismen nationaløkonomisk, men at se det som en kultur. Det handler om ikke at betragte samfundet som en tilstand, men som en proces. Ikke som det, det er, men det, det kan blive.”
Hvad er det, der er galt i Danmark? Klarer vi os ikke meget godt?
”Jo, jeg vil også hellere starte med at sige, hvad der er Danmarks styrker. Vi har på mange måder en individualistisk, antiautoritær kultur, som befordrer meget iværksætteri. Og vi er en særdeles hæderlig befolkning, som er næsten fri for korruption.
Men vi har den svaghed, at Danmark er overinstitutionaliseret, centraliseret og præget af for høje skatter. Den amerikanske historiker Carroll Quigley har analyseret 200 store imperier gennem historien og fundet frem til, hvad der bragte dem til fald. Det var overinstitutionalisering. I Danmark har vi 98 kommuner. Ved du, hvor mange kommuner der er i Schweiz? Der er 2336. Selvfølglig kan der nogle gange være en effektivisering i at lægge enheder sammen, men som regel dræber det bare kreativiteten.”
Men vi er ikke et mere overinstitutinaliseret land, end at danskerne igen og igen har opnået betegnelsen ”Verdens lykkeligste folk”?
”Ja, men man skal være opmærksom på, at forskere har fundet frem til, at der er et genetisk nedarvet element i lykkemålingerne. Hvis man desuden ser på de forskellige internationale ranglister, der laves over for eksempel lykke, velstand, innovation, og hvor mennesker gerne ville være født, erfarer man, at Danmark er et af de otte-ti bedste lande i verden. Men ikkedet bedste . Det er det mere liberale Schweiz.”