BOGMESSEN I GÖTEBORG har udviklet sig fra at være en platform for fredelig litterær debat til at være et afgørende pejlemærke i en ophedet diskussion om ytringsfrihed, censur og multikultur.
Og forklaringen er, at den svenske festival for kulturfolket for andet år i træk blev kuppet af den omstridte højrepopulistiske netavis Fria Tider, der tiltrak sig stor opmærksomhed ved at deltage. For mange er man enten med bogmessen, racisterne og Fria Tider eller med antiracisterne og dem, der boykottede Nordens største bogmesse, som sluttede forrige søndag.
Aftonbladets debat- og kulturskribent Åsa Linderborg mener, at diskussionen om Fria Tider har været en opvisning i, hvad der er galt med svensk kulturdebat.
”Tydeligst blev det, når vi, der forsvarede ytringsfriheden, blev affejet med, at vi tænker, som vi gør, fordi vi er hvide eller uvidende. Underforstået: Så behøver man ikke lytte til os,” skriver hun i et indlæg.
Selvom mange altså var modstandere af Linderborgs forsvar for Fria Tiders medvirken, mener hun, at den ophedede debat udstiller et længe ventet opbrud.
”Forfatterkollegiets splittelse i spørgsmålet om bogmessen er ængstelig og smertefuld, men også en befrielse,” lyder det.
Sammenlignet med Danmark og Norge, der har substantielle konfliktlinjer og diskussioner om litteratur, er Sverige reduceret til at debattere spørgsmål som Pippi Langstrømpes far, der ikke må kaldes negerkonge, racisme-anklager mod Tintin og patriarkalsk dominans i kulturverdenen, mener Linderborg.
”Siden Sverigedemokraternes opblomstring har vi lidt af en kvælende konsensus, hvor litteraturen og kulturjournalistikken med stivfrossen mine afpatruljerer den gode morals grænser. Rædslen for forskellige holdninger har været så stærk, at vi i modsætning til vores nabolande ikke engang har en levende samtale om harmløs litteratur,” skriver hun under overskriften ”Splittelsen, der befrier”.
Ud over Fria Tider var en nazistisk demonstration samtidig med messen med til at hælde yderligere benzin på bålet – og dem, der deltog i bogmessen blev beskyldt for ikke at protestere mod nazisterne. Flere store forfattere valgte at boykotte messen – heriblandt topnavnet, den kenyanske forfatter Ngugi wa Thiong’o.
DEBATTØR Therése Sandberg beskriver den trykkede stemning blandt gæsterne i et debat-essay i Sydsvenskan.
”Jeg begynder at gå mod bogmessens indgang, og snart indfinder der sig en mærkelig fornemmelse af, at alle, der er inden for messens døre, tolererer eller sympatiserer med nazisme (…). Indenfor bekræftes følelsen af, at folk ikke har lyst til at være der. Ikke mindst blandt udstillerne, hvor flere stande står tomme,” skriver hun.
Therése Sandberg mener, at messen ikke længere handler om bøger, fordi ledelsen gav efter for Fria Tiders ønske om at deltage. Hun kritiserer desuden bogmessen for, at næste års tema bliver antiracisme, for hvordan kan man have det tema, når hovedparten af gæsterne er hvide, velhavende svenskere, skriver hun.
Ifølge Ingrid Norrman, der er kulturredaktør på Göteborgs-Posten, har debatten skabt kløfter og konfrontation mellem landets forfattere.
”’Skal du med på den der nazi-messe?’, har nogle fået at høre fra boykottende kolleger. Hvad har nazisterne med bogmessen at gøre? Hvem ved, om boykot eller tilstedeværelse er det bedste for ytringsfriheden?”, skriver hun i avisen.
Kulturredaktøren sætter i øvrigt spørgsmålstegn ved, om den omdiskuterede messe overlever helt til næste år.
”Det, vi ved, er, at det aldrig bliver som før. Selv ikke, hvis man indfører en ny politik (…), hvor højreekstreme aviser ikke er velkomne, og politiet ikke tillader demonstrationer (…). Den hyggelige, farverige folkefest findes ikke længere,” skriver Ingrid Norrman.