Prøv avisen

Litteraturstudiet er på vej ud

Når jeg – og mange andre – påpeger, at studiet af litteratur og især dansk og nordisk litteratur er på vej til at blive fjernet af de ansvarlige i samarbejde med de studerende, da er der tale om en tendens, skriver Hans Hauge. Foto: Leif Tuxen

LITTERATURSTUDIER: Hvorfor skal interesse for kommunikation foregå på et studium, der hedder dansk? Gad vide om ordet kommunikation overhovedet kommunikerer noget

DET ER FORVENTELIGT, at hvis man siger, at studiet af dansk litteratur er truet, vil systemets vogtere forsøge at berolige folk. Standardsvaret vil altid være: Studiet har forandret sig, men den traditionelle litteratur står ikke svagt.

Sådan svarer lederen af danskstudiet ved Københavns Universitet, Klaus Kjøller. De studerende, siger han, og deri har han ret, interesserer sig for kommunikation. Det viser interviewet med den studerende fra mit eget institut, der har besluttet, at studiet ikke kun skulle handle om gamle klassiske værker. Igen ser man, at litteratur identificeres med noget gammelt.

Men hvorfor er litteratur blevet til den gamle, klassiske og den traditionelle litteratur? Hvad i alverden har litteratur med tradition at gøre? Hvis Kjøller, der ikke er litteraturforsker, opfatter litteratur som traditionel, viser det, hvor ringe det står til. Han iscenesætter sig selv som modernist og viser sin ringeagt for litteratur.

MEN HVORFOR skal interesse for kommunikation foregå på et studium, der hedder dansk? Gad vide om ordet kommunikation overhovedet kommunikerer noget.

Klaus Kjøller mener, at danskstudiet måske har ændret sig. Han ved det altså ikke. Kun ved han, at der er kommet mere til. Det er sandt. Og jo flere nye fag man tager ind, jo flere må jo ud. Kjøller kan oplyse, at der endog er to kurser i dansk går jeg ud fra litteratur på danskstudiet.

Jamen, er det ikke et bevis? Og på hvad? På at alt er i orden? Nej, vel? På nordisk-studiet er der altså kun to overbygningskurser. I så fald er litteraturstudiet reelt nedlagt. Sprogforskeren Kjøller udtaler, at forskningen i dansk litteratur står lige så stærk som altid. Hvad mon som altid betyder? Og hvad menes med, at den traditionelle litteratur er integreret i kommunikationsstudierne. Er det i København? Det forekommer mig at være et meningsløst udsagn.

Anne-Marie Mai giver mig ret i en ting: Det er svært at få de studerende til at interessere sig for litteraturen fra før 1900, men hun trøster sig eller mig med, at de i Kolding læser samtidig litteratur. Men Holberg og lignende er væk. Studiet af sprogenes historie forsvandt i løbet af 1970erne og 1980erne, nu kan vi se frem til, at studiet af litteraturens historie også afvikles.

Når jeg og mange andre påpeger, at studiet af litteratur og især dansk og nordisk litteratur er på vej til at blive fjernet af de ansvarlige i samarbejde med de studerende, da er der tale om en tendens. Denne tendens kan man ikke afvise ved at fremlægge et øjebliksbillede, der viser, at der på de fleste institutter da endnu er et par kurser i dansk litteratur. Der er jo også bøger på bibliotekerne endnu, men snart forsvinder de. Klimaet forandrer sig ikke blot i den fysiske, men også i den åndelig verden.

Hans Hauge er dr.phil. og lektor ved Afdeling for Nordisk Sprog og Litteratur på Aarhus Universitet