Findes homo sapiens, når rumvæsenerne kommer?

Men hvad vil vi finde derude? Jeg tror, at der vil være en flok maskiner i fuld gang med at snakke med hinanden, men uden nogen interesse i at kommunikere med os. Derfor har vi aldrig hørt fra dem, skriver Sven Burmester

Det vil være en god idé at afskaffe atomvåbnene og standse overbefolkningen, så homo sapiens stadig er i live, når kontakten ud til verdensrummet etableres, skriver Sven Burmester

Der et store problemer i de tre civilisationer, som får mine årlige besøg: Vesten, den islamiske verden og Fjernøsten.

I Vesten får de højreradikale partier større og større indflydelse. I USA skal amerikanerne vælge mellem to inkompetente præsidentkandidater med den skrækkelige mulighed, at Donald Trump bliver verdens stærkeste mand. I Europa kæmper EU for sin overlevelse med briter, grækere og ungarer som urolige elementer.

Flygtningestrømmen fortsætter. I Mellemøsten er der borgerkrig i Yemen, Syrien og Libyen. Israel anlægger en hårdere og hårdere holdning over for palæstinenserne med udnævnelse af en radikal bosætter som forsvarsminister. Og i Egypten er der ingen udsigt til fremgang, så længe befolkningstallet støt og roligt forøges med to millioner om året.

Alt er lidt lysere i Kina med fortsat udvikling, som vil udrydde fattigdommen inden år 2020. Men forureningen fortsætter, selvom jeg her i Chengdu efterhånden kan regne med at kunne trække vejret hver anden dag. Internettet er stadig alt for ofte blokeret. Og det trækker op til hård strid med amerikanere og japanere om øerne i Det Sydkinesiske Hav.

Men bag det hele er der en forbløffende nyhed. Vi er på vej til at finde liv i universet uden for Jorden.

For et par måneder siden meddelte det invalide britiske fysikgeni, Stephen Hawking, og skaberen af Facebook, Mark Zuckerberg, at de havde modtaget 100 millioner dollars til at finde liv uden for solsystemet. Og det mener de godt, de kan!

Indtil for en generation siden blev film som ”Stjernekrigen” i en fjern galakse anset som ren fantasi. Men så fandt astronomerne i 1999 den første planet uden for solsystemet. Den var ganske vist stor og alt for varm til at kunne huse organisk liv, men den gjorde det af med tanken om solsystemet som unikt. Så kom den første jordlignende planet, og så gik det hurtigt.

I dag ved vi med sikkerhed, at der findes tusind, ja, millionvis af planeter som Jorden. Men de er langt borte. Den nærmeste kredser om stjernen Alfa Centaurus, 4,4 lysår fra os. Med nuværende rumteknik vil det tage 30.000 år at nå frem.

Men Hawking mener, at vi med ny teknik kan sætte farten op til hen ved en fjerdedel af lysets hastighed. Ikke mindre en 75.000 kilometer i sekundet. Og nå frem på knap 20 år.

Hvad vil vi så finde?

Jeg tror, at der vil være en flok maskiner i fuld gang med at snakke med hinanden, men uden nogen interesse i at kommunikere med os. Derfor har vi aldrig hørt fra dem. De har afløst organisk liv, der har udryddet sig selv. Og den samme proces har fundet sted på samtlige jordlignende planeter. Der findes liv, men kun uorganisk, som kan klare sig i bedste velgående uden behov for hverken mad eller luft, med evigt liv og kernekraft som sikker kilde til den smule energi, de kunstigt intelligente maskiner kræver.

At det skulle gå sådan er der to grunde til. Kernevåben og overbefolkning. Når menneskelignende væsener overalt i universet har lært atomets struktur at kende med bistand af de lokale versioner af Einstein og Bohr, fører det uvægerligt til fremstilling af atomvåben. Og som vores Einstein og Bohr advarede om, bruger vi dem en dag på at udrydde hinanden. Det har en mand som Obama altid været klar over, og derfor var det en del af hans program at komme af med våbnene, inden lande som Nordkorea eller Pakistan ville tage dem i brug.

Obama modtog en Nobelpris for sine planer, men har måttet opgive dem, da han næppe ville få støtte fra andre end England og måske Frankrig. Mere trist er det, at Obama selv nu støtter en fornyelse af de amerikanske atomvåben til et beløb af en billion dollars. Samtidig fortsætter vi med at blive 80 millioner mennesker flere hvert år.

Det svarer til Tysklands befolkning, der bliver lagt til år efter år. De skal ernæres, huses, undervises og helbredes. Det kan vi måske nok klare, men ikke uden at forøge klimaforandringerne og forureningen. De vil langsomt, men sikkert udrydde os, hvis vi ikke tager os gevaldigt sammen og får befolkningstallet ned fra de nuværende 7,5 milliarder til de tre milliarder, som FN’s landbrugsorganisation, FAO, anser for bæredygtigt.

Men lad os ønske Hawking og Zuckerberg held og lykke. Det kunne jo være, at jeg tager fejl, og at vi vil blive modtaget med åbne arme af intelligente, organiske brødre og søstre derude i rummet. Vi vil så kunne undre os over, hvorfor de ikke har taget forbindelse noget før. Det her er selvfølgelig ren spekulation. Men det vil under alle omstændigheder være en god idé at afskaffe atomvåbnene og standse overbefolkningen, så homo sapiens stadig er i live, når kontakten ud til verdensrummet etableres.

Sven Burmester er forfatter, udforsker og tidligere vicedirektør i Verdensbanken.