Livet begynder ved undfangelsen

BIOETIK: Ifølge Hanne Severinsen (V) er det lille fosteranlæg, som indeholder alle menneskelige anlæg, hverken »liv« eller »en ting«. Hvad mon det så er?

I et debatindlæg fra den 13. december spurgte jeg Hanne Severinsen (V), hvornår et fosteranlæg efter Venstres mening bliver et menneske. Hanne Severinsen svarer den 19. december: »Vi skal gøre os klart, at et befrugtet æg først bliver til et liv, når det er sat op i moders liv«.

Jeg vil gerne kvittere for dette klare svar, selv om jeg er uenig med Hanne Severinsen. Kristeligt Folkepartis udgangspunkt er, at livet begynder ved undfangelsen. Så snart ægcellen og sædcellen er smeltet sammen til et fosteranlæg, er livet i gang.

Derfor mener jeg også, at betegnelsen »fosteranlæg« er bedre end betegnelsen »befrugtet æg«, selv om de begge betyder det samme. Vi vurderer tingene ud fra den forudsætning, som Det Etiske Råd bygger på ifølge paragraf et i loven om Etisk Råd, »at menneskeligt liv tager sin begyndelse på befrugtningstidspunktet«. Det er også det synspunkt, som Det Etiske Råd-medlemmerne Erling Tiedemann og Peter Øhrstrøm har gjort gældende i flere debatindlæg her i avisen. Hanne Severinsen derimod mener ikke, at livet bliver til, før fosteranlægget er flyttet fra reagensglasset og sat op i kvindens livmoder. Men samtidig er hun enig med mig i, at man ikke kan gøre det befrugtede æg til »en ting«. Det lille fosteranlæg, som jo indeholder alle menneskelige anlæg, er altså hverken »liv« eller »en ting«. Men hvad er det så? Her synes jeg ikke, at Hanne Severinsens argumentation er helt klar.

Enten begynder livet ved undfangelsen, og så kan man ikke bare forske løs i fosteranlæg, eller også begynder livet på et senere tidspunkt, og så kan man betragte fosteranlæg som en »ting«, man kan gøre med, hvad man vil.

For Hanne Severinsen er det altså i orden, at man tillader forskning i stamceller fra fosteranlæg, fordi vi på den måde med tiden forhåbentlig kan hjælpe mennesker med alvorlige sygdomme.

Jeg mener imidlertid ikke, at problemstillingen er helt så simpel. Det er rigtigt, at stamceller forventes at kunne bruges i behandlingen af mange alvorlige sygdomme. Men jeg mener ikke, at det er nødvendigt at fokusere så ensidigt på de såkaldt embryonale stamceller fra fosteranlæggene. De såkaldt voksne stamceller, som uden de samme etiske problemer kan udtages fra. f.eks. navlestrengsblod, kan også bruges i forskningen.

Avisen Dagens Medicin skrev således f.eks. den 29. august 2002 om epokegørende resultater for forskningen i netop voksne stamceller. En dansk stamcelleforsker ved Odense Universitetshospital har vist, at man ved gen-splejsning kan få voksne stamceller til at dele sig og overleve meget længere end sædvanligt. Perspektivet er, at man på længere sigt slet ikke behøver at bruge fosteranlæg til stamcelleforskningen.

Derfor mener Kristeligt Folkeparti, at vi skal holde os fra forskning i stamceller fra fosteranlæg, og i stedet sætte fuld turbo på forskning i voksne stamceller.

Tove Videbæk er sundhedsordfører i Kristeligt Folkeparti