Prøv avisen
Liv og meninger

Flemming Møldrup: Hvad er det for et liv, vi ønsker at leve?

Illustration: Rasmus Juul

Bare husk, at livet er det, du lever lige nu, mens du læser den her klumme. Livet er ikke det liv, du har planlagt at leve om 15 år eller 20 år. For hvem ved, om du overhovedet når så langt? Vi lever kun, til vi dør, skriver Flemming Møldrup

Jeg har opdaget, at mit armbåndsur taber cirka fire minutter om måneden. Det er 48 minutter om året. Og hvis vi siger, jeg har 40 år tilbage her på Jorden, så ender mit ur med at tabe 1920 minutter. Det er 32 timer. Grunden til, at jeg pludselig bider mærke i, at mit ur går for langsomt, er, at jeg synes, min tid går for hurtigt.

Jeg er ikke bange for at dø. Jeg har haft et utroligt rigt liv, og ud over at jeg vil være knust over ikke at se mit barn vokse sig voksen, over ikke at få mere tid med min dejlige hustru, så skræmmer døden mig ikke. Det er ikke derfor, jeg skriver det her.

Nej, jeg skriver det, fordi jeg faldt over en gammel undersøgelse fra 2014, som DR havde fået lavet i forbindelse med et tv-program, der hedder ”Sådan er det bare”. I den undersøgelse svarede 20 procent af de adspurgte, at de ville kvitte deres job i morgen, hvis de kunne. Simpelthen skubbe stolen ud fra skrivebordet, trykke stop på maskinen, parkere varevognen og tage hjem. Så trætte var de af deres arbejde.

Det er hver femte af os – der er så træt af vores arbejde, at vi drømmer om at forlade det. Med det samme. Vi arbejder omkring 252 dage om året. Plus, minus. Det er langt over halvdelen af et år, der går med at gå på arbejde.

Og hvis vi så er utilfredse, ulykkelige, ramt af stress, har en ubehagelig chef, så er 252 dage helt utrolig lang tid at bruge på noget, vi i bund og grund hader. Hvert år.

Jeg har for lang tid siden gjort op med, hvad det er for et liv, jeg ønsker at leve. Jeg vil leve et liv, der gør mig glad. Med det mener jeg, at jeg primært ønsker at beskæftige mig med noget, hvor hjertet, smilet og engagementet følges ad. Derfor har jeg også sagt nej til meget de seneste mange år. Nej til arbejde. Nej til økonomisk tryghed den første hver måned. Jeg er nemlig ikke blevet rig på penge af at sige nej.

Til gengæld har jeg haft mange dejlige perioder af mit liv, hvor jeg ikke skulle noget. Jo, altså beskæftige mig med det, jeg virkelig elsker. Som for eksempel være sammen med min datter. Tage på havet. Læse bøger i haven hele dagen lang. Rejse alene. Rejse med min hustru.

Vil jeg ikke gerne tjene mange penge? Jo, for pokker. Men ikke som resultat af for eksempel en 80-timers arbejdsuge. Det virker måske for nogen. Bare ikke for mig. Så hellere leve af mindre og leve for mere.

I en af mine træk stikket-perioder, hvor jeg surfede en del og lavede ingenting, opfandt jeg et sæt leveregler, som jeg gerne vil dele med dig. Ikke fordi du skal gøre som jeg, men fordi du skal gøre, som du drømmer om. Skal du være bange for at sætte dig selv fri? Ja, meget. Men er det det værd? Meget mere, end du tror. Her kommer de altså:

Gør dig selv glad, sig dit job op, hvis det gør dig ulykkelig.

Forlad dit forhold, hvis du ikke bliver set.

Sælg dine ting, hvis de ejer dig.

Vær ligeglad med 12-tallet.

Tag et sabbatår.

Se verden.

Tag på roadtrips.

Elsk hårdt og uden forbehold.

Tal med fremmede.

Tag chancer.

Vær gavmild.

Tag på havet.

Tag på havet igen.

Tag ansvar.

Ryd dit skrald op efter dig.

Bland dig i dit samfund.

Bare husk, at livet er det, du lever lige nu, mens du læser den her klumme. Livet er ikke det liv, du har planlagt at leve om 15 år eller 20 år. For hvem ved, om du overhovedet når så langt? Vi lever kun, til vi dør. Punktum.

Liv og meninger skrives på skift af tv-vært og forfatter Flemming Møldrup, forfatter og salmedigter Iben Krogsdal, radiovært og skuespiller Hassan Preisler og forfatter Dy Plambeck.