Livets store musik

At synge og spille eller bare lytte til musik er måder at tilkendegive, at livet er i overskud

"Hvad er det da for en magt, som musikken er i besiddelse af? Svaret er: livets magt - intet mindre!" Sådan skriver Jørgen Carlsen i dagens 'etisk set.' På billedet ses medlemmer af Sarajevo Filharmonikerne.
"Hvad er det da for en magt, som musikken er i besiddelse af? Svaret er: livets magt - intet mindre!" Sådan skriver Jørgen Carlsen i dagens 'etisk set.' På billedet ses medlemmer af Sarajevo Filharmonikerne. Foto: Marianne Grøndahl Denmark.

Musik er englenes tale, siger man i det kristne Europa. Musik er knirken af Paradisets porte, lyder tilsvarende et arabisk ordsprog. Der findes i verden næppe en kultur eller religion, som ikke lovpriser musikkens fortryllende magt og hengiver sig til den.

Hvad er det da for en magt, som musikken er i besiddelse af?

Svaret er: livets magt intet mindre! At synge og spille eller bare lytte til musik er måder at tilkendegive, at livet er i overskud. Når man hengiver sig til sang og musik, kan man for den sags skyld være i mange forskellige stemninger lige fra overstrømmende jubel til dyb sorg. Det eneste, man ikke kan, er at være ligeglad. Musik og liv hænger uløseligt sammen: Musik er liv, som dette uudslukkelig, hedder det med en berømt formulering af Carl Nielsen.

Hold dig til mennesker med musik i, sagde min far ofte til mig, da jeg var dreng. Jeg skylder læserne at fortælle, at han ikke var helt upartisk i denne sag. Han var nemlig selv musiker.

Nu, hvor jeg selv befinder mig i 60erne, kan jeg uden videre nikke bifaldende til den elementære livsvisdom i min fars ord. Mennesker med musik i er ikke det samme som udøvende musikere. Min fars bemærkning skal mere forstås a la Jens August Schades Mennesker mødes og sød musik opstår.

Mennesker med musik i er ganske enkelt med til at holde livet i live. Hvorfor? Fordi de som den selvfølgeligste ting i verden kan præstere det kunststykke at være opmærksomme og nærværende over for det, der udspiller sig omkring dem. Ikke mindst det liv, der udspiller sig mellem dem selv og andre. Det er mennesker, der ser en medspiller i andre, og som er optaget af kunsten at spille sammen. Mennesker, der ikke først og fremmest spejder efter håret i suppen eller er ude på at finde noget at brokke sig over.

Den græske filosof Pythagoras fremsatte en smuk teori om sfærernes harmoni. Hele universet er i virkeligheden fyldt med musik. Forklaringen på, at vi ikke bemærker den, er den enkle, at vi faktisk hører den hele tiden og derfor forveksler den med stilheden. Livets store musik kunne man kalde den.

Det kan være svært at forklare, hvad der egentlig menes med livets store musik. Og dog. Mon ikke de fleste umiddelbart forstår det, når de befinder sig i afgørende og betydningsfulde situationer: at være nybagt mor eller far, at nære grænseløs kærlighed til et andet menneske eller at være ramt af dyb sorg. Under ét: at møde livets bevægende alvor. Musikken bliver tydelig og gør livets storhed nærværende.

Lyt engang til Benny Andersen, der som alvorlig ung mand skrev digtet Morgenbøn:

Levende morgen,
skil surt fra sødt
og inderst fra yderst,
lad lysets knive skrabe bort
mit inderste sure hovmod,
at jeg kan frygte
når frygtens time slår,
at jeg kan høre
hvor jeg skal falde ind,
når den store musik begynder.

Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, højskole, forstander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, tidligere medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm og tidligere folketingsmedlem Tove Videbæk