Gnags og livsglæde med 180 i timen

Hvad anmelderne end vil mene om Gnags' nye album, er det i sig selv et par stjerner værd, at Peter A.G. Nielsen og Gnags-kollegerne trodser alderen og insisterer på at slå sig selv og os andre løs i et dansevenligt og rockende univers, skriver Kurt Strand

 Enhver som i søvne kan synge med på ”De vilde kaniner” og ”Når jeg bliver gammel” kan teste denne påstand ved at sætte snart flere generationers lydspor på den indre eller ydre afspiller. Her ses Gnags på sidste års Skanderborg Festival.
Enhver som i søvne kan synge med på ”De vilde kaniner” og ”Når jeg bliver gammel” kan teste denne påstand ved at sætte snart flere generationers lydspor på den indre eller ydre afspiller. Her ses Gnags på sidste års Skanderborg Festival. Foto: KIM MATTHÄI LELAND/ GONZALES PHOTO .

AT FÅ EN NY UDGIVELSE omtalt og dermed promoveret i ”21 Søndag” står højt på ønskesedlen hos enhver musiker. Derfor ingen tvivl om, at rockbandet Gnags’ forsanger og frontfigur, Peter A.G. Nielsen, må være mere end almindeligt tilfreds med de omkring 10 minutter, som var afsat på DR 1 i den bedste sendetid søndag aften.

Tv-indslaget havde ”Nørd”, et nyt udspil, som aktualitetskrog. Et album, der ikke bare er det første fra bandet i otte år, men som også i fin overensstemmelse med tidens platform-mangfoldighed udkommer både digitalt på nettets streamingtjenester og på de ofte bortdømte cd’er og vinyl-lp’er.

Også en lang række andre medier har de seneste dage bragt store interviews; blandt andre Morgenavisen Jyllands- Posten, Århus Stiftstidende og – naturligvis – Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Det var nemlig dér – i Skjern – det hele begyndte for mere end 50 år siden. Og i hjemstavnens avis forklarede forsanger Nielsen blandt andet om åbningssangen ”Pjækkedag” på det nye album:

”’Pjækkedag’ er en opfordring til at trække stikket ud og rent faktisk tage sig det pusterum, man har brug for. Jeg tog sådan en pjækkedag et par gange om året i det meste af min skoletid. Uden at nogen vidste det. Bare for at komme væk fra søskende, familie, skole og opsyn. Jeg gik bare min vej. Brød det sædvanlige mønster og den sædvanlige rutine. Og oplevede pludselig verden på en ny måde.”

Ordene i Dagbladet Ringkøbing-Skjern får givetvis mangen en læser til at ryste på hovedet af den naivitet, som Peter A.G. Nielsen jævnligt er blevet beskyldt for at læsse af i både sangtekster og foredrag. Men netop det lidt barnlige blik på tilværelsen er og har altid været Peter A.G. Nielsens store styrke.

Når dertil lægges – som i tv-indslaget i søndags – masser af både historiske og nutidige billeder af den fandenivoldskhed, der gennem årene har præget Gnags, går det hele op i en højere og eftertænksom enhed. Enhver som i søvne kan synge med på ”De vilde kaniner” og ”Når jeg bliver gammel” kan teste denne påstand ved at sætte snart flere generationers lydspor på den indre eller ydre afspiller.

Når det nye Gnags-album – det 24. i rækken – efter de solide foromtaler udkommer på fredag, vil det blive anmeldt i en række medier. Og hvad anmelderne end vil mene, er det et par stjerner værd, at Peter A.G. Nielsen og Gnags-kollegerne trodser alderen og insisterer på at slå sig selv og os andre løs i et dansevenligt og rockende univers. Rockmusikken bliver til stadighed mere voksen og moden, og som Peter A.G. Nielsen udtrykte det i ”21 Søndag”:

”Jeg kan slet ikke forstå, at jeg er blevet 64. Og jeg synes, at det jeg laver, bliver sjovere og sjovere.”

To fans, der har været med fremme ved scenekanten siden de første koncerter, kunne bekræfte deres uforbeholdne Gnags-begejstring, men måtte dog erkende, at det i dag kniber med at holde det livsglade tempo, som Peter A.G. Nielsen fortsat præsterer med – som det blev udtrykt – ”180 i timen”.

Kurt Strand er journalist, vært og producent på P1’s ”Mennesker og medier”.