Prøv avisen
Debat

Har børn i Danmark en god nok barndom?

Ifølge debatindlæggets forfattere bør vi kigge mod Norge, hvor forældre til børn under to år kan få tilskud til at gå ned i tid for at være mere sammen med børnene.

Det er på høje tid, at vi politisk og værdimæssigt har en debat om, hvilket samfund vi ønsker for vores børn, skriver blandt andre Børns Vilkår

”Mine børn på seks og fire er trætte, når vi kommer hjem fra børnehaven. Vi har ofte kun de timer i døgnet sammen, som handler om 'overlevelse', fordi alle er trætte. Jeg oplever, de har brug for ro, gerne en halv times tv eller alene på værelset, når vi kommer hjem, før de er klar til at være sammen igen. Jeg mangler generel føling med, hvordan de har det, hvad de tænker, mangler, at det er os som forældre, der primært former dem til små mennesker.”

Forælderen her, der har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og familieliv udført af Børns Vilkår, er en af de mange forældre i Danmark, der oplever, at de ikke kan give deres små børn den ramme om tilværelsen, som de ønsker sig.

Børnefamilier føler sig pressede.

6 ud af 10 af de forældre, der har skolebørn, sagde i en undersøgelse fra Megafon sidste år, at de har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen.

At mødre og fædre i Danmark er førende i Europa, når man ser på, hvor meget de arbejder samlet set, kan være en af årsagerne.

Ser man udelukkende på arbejdsstyrken inden for landets grænser, er forældre den befolkningsgruppe, der arbejder mest. Som konsekvens har vi samtidig europæisk rekord i tidlig og omfattende institutionalisering.

MENS FORÆLDRENE knokler på arbejdsmarkedet og i stigende omfang bliver sygemeldt med stress, går børnene altså i vuggestue, børnehave og skole. Hvordan klarer de sig så?

Ser man på børn og unges mentale trivsel, er fakta nedslående. Vi ved fra blandt andet SFI's undersøgelse ”Børn og unge i Danmark - velfærd og trivsel 2014”, at den mentale sundhed blandt Danmarks børn og unge er blevet tydeligt dårligere på fire år (fra 2009 til 2013).

Eksempelvis rapporterer hver fjerde unge kvinde på 19 år i undersøgelsen, at hun har haft en psykisk lidelse. 1 ud af ti unge kvinder på 19 år er blevet medicinsk behandlet for en psykisk lidelse, og syv procent har forsøgt selvmord. Dertil kommer den eksplosive stigning i antallet af børn, der får diagnoser som ADHD og angst. En stigning, der har fundet sted de seneste 15 år.

Sammenhængen mellem forældres travlhed, danske børns tidlige og omfattende institutionalisering samt børnenes mentale trivsel er yderst kompleks, og vi hverken må eller kan ty til hurtige ”årsag-virkningsforklaringer”.

Vi skal heller ikke forklejne forældrenes ansvar for at tilrettelægge deres børns liv på en børnevenlig måde. Når det er sagt, vil vi også meget tydeligt sige, at hvis børn i Danmark skal have en bedre barndom, skal forældrene have bedre rammer for at være mere sammen med deres børn.

Befolkningen er enig: Sidste år svarede to tredjedele af danskerne i en undersøgelse, at arbejdslivet bør indrettes, så forældrene kan gå ned i tid, når børnene er små.

Ansvaret for at sikre rammer for, at børn kan være mere sammen med forældre og andre nære voksne, ligger hos politikerne og arbejdsmarkedets parter.

Vi kan skele til Norge, hvor forældre med børn under to år kan få tilskud til at gå ned i tid, mod at barnet passes færre timer i daginstitution om ugen. Det gør muligheden for at gå på nedsat tid økonomisk set mere reel. Og på den måde kastes børn i Norge ikke ud i institution otte timer om dagen fra de er meget små.

På samme måde kunne man gentænke forholdene omkring sygedage, som ofte presser småbørnsfamilier. Her kan man skele til Sverige, hvor hver forælder har lovfæstet ret til 60 sygedage pr. barn pr. år, der betales af Forsikringskassen, som medarbejdere og arbejdsgivere solidarisk betaler til.

AT DET NETOP ER arbejdsmarkedets parter, der gennem 40 år har finansieret ordningen, bør give stof til eftertanke herhjemme. Vi ser gerne, at arbejdsgivere og arbejdstagere går foran med at sikre bedre rammer for, at børn kan få mere omsorg fra deres forældre.

Andre muligheder kunne være at sikre mænd bedre rammer for at afholde barsel, eller at andre omsorgspersoner, for eksempel en nabo eller bedsteforældrene, får ret til at tage et par af et barns sygedage om året.

Vi er også nødt til at tage kvaliteten af daginstitutionerne op til kritisk eftersyn, så vi kan være sikre på, at de timer, børnene er i institution, bliver til gavn for børnenes trivsel og fremtid.

Mulighederne for nytænkning af familiepolitikken er mange, og vi ser frem til en debat, hvor vi taler om både udfordringer og mulige løsninger til gavn for børn i Danmark. Både samfundsøkonomien og ligestillingsdebatten har i de seneste mange år fyldt meget i familiepolitikken.

Det er på høje tid, at vi politisk og værdimæssigt har en debat om, hvilket samfund vi ønsker for vores børn. At vi ser verden gennem børnenes øjne og stiller os selv spørgsmålet: Har vi indrettet samfundet godt nok?

Derfor afholder Børns Vilkår, Tænketanken CURA, Familiepolitisk Netværk og FOLA - Forældrenes Landsforening - mandag den 23. februar en familiepolitisk konference på Christiansborg.

Med den ønsker vi at inspirere politikere, offentlige og private ledere, centrale aktører på arbejdsmarkedet samt eksperter og meningsdannere til at diskutere, hvordan vi skaber en bedre barndom i Danmark med de rigtige rammer om familie- og arbejdslivet.

Rasmus Kjeldahl er direktør i Børns Vilkår; Karen Lumholt er direktør i Tænketanken CURA; Sofie Maria Brand og Suzette Frovin er med i Familiepolitisk Netværk og Dorte Boe Danbjørg er formand for FOLA - Forældrenes Landsforening